En birdie på sidste hul, bragte Jeff Winther op på 22. pladsen, fem slag fra toppen.

Både Jeff Winther og Joachim B Hansen er klar til weekenden på den guddommeligt smukke Leopard Creek G&CC, hvor Alfred Dunhill Championship spilles i denne uge.

Jeff Winther gik -3, trods en tidlig dobbeltbogey, og ligger på en delt 22.plads, bare fem slag fra førstepladsen, der indtages af amerikaneren David Lipski, der gik -6, og samlet er 8 under par.

Joachim B. Hansen gik i -2, og er samlet 1 under par på en delt 34. plads. Begge danskere har absolut stadig en topplacering indenfor rækkevidde, for selvom banen har sin ofre, så er det bestemt muligt at spille fem-seks slag under par, og så er man med i den sjoveste del af feltet. Den tredje dansker Morten Ørum Madsen kom rundt i par, men det var to slag fra at klare cuttet.

Brave skotter

I mange år har golfens hjemland Skotland sukket efter gode resultater, og nu kan det måske komme. Der er ikke færre end fire skotter i top5 inden for to slag af Lipsky. Det er Scott Jamieson og Marc Warren på -7, og Doug McGuigan og David Drysdale på -6.

Den franske veteran Raphaël Jacquelin mangler i skrivende stund forsat fire huller og ligger på delt 6. plads i -5.

Følg livescoring her

Foto: Girafferne på Leopard Creek G&CC bliver holdt lidt på afstand i denne uge.

Forrige artikelSrixon/Cleveland Golf forlænger med Graeme McDowell
Næste artikelFlot start af Steen Tinning i regntidsfinale
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.