Den første European Tour event i Saudi Arabien bliver ingen stor dansk triumf. Blot en enkelt af fem spillere klarede cuttet, som på den tricky Royal Greens blev på par.

Joachim B Hansen startede og sluttede dagen i -3, som placerer ham som nr. 18. Heldigvis sluttede han med en birdie, så rundens facit blev par.

Jeff Winther balancerede længe på cutgrænsen, men til slut gik det galt, og han delte placeringen som nr. 79 i +3 med bl.a. Thorbjørn Olesen. Bag dem lå Thomas Bjørn som 104 i +5 og Søren Kjeldsen i +10 som 121.

Før finalerunderne fører Dustin Johnson efter en runde med syv birdies og en eagle. Han ligger i -9 et enkelt slag foran Zander Lombard og Li Haotong.

Forrige artikelTre mand i front
Næste artikelJoachims flotte moving day
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.