Vi danskere må se på kvaliteten i stedet for kvantiteten i Challenge de España, efter at blot tre af ni danskere klarede cuttet på Izki Golf, men to af dem ligger til gengæld i delt føring.

Det er Martin Leth Simonsen, der som torsdag gik en solid runde i -3, og Rasmus Højgaard (billedet. Getty), der efter at være sluttet med to birdies gik bogeyfrit i -5 fredag. Begge ligger nu i -6 og deler førstepladsen med Marcus Armitage, England og Garcia-Rodriguez, Spanien.

Mark Haastrup ligger delt 36 i -1 efter en runde i par, mens Benjamin Poke i +1 såvel for dagen som i alt sluttede lige uden for cuttet.

I Volvo China Open klarede Joachim B Hansen præcis cuttet som nr. 55 i -2, mens Emily Pedersen efter en god sidste runde i Dubai Moonlight Classic avancerede til nr. 29  i +3 i slutstillingen. Spanske Nuria Iturrias sejrede i -10.

Forrige artikelNordirland er skabt til links
Næste artikelForan spændende afgørelse i Spanien
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.