Også Søren Kjeldsen på rette vej.  Gode danske placeringer på Challenge Tour.

Dagens runder er endnu ikke færdigspillet på hverken European Tour ved Liverpool, hvor Hillside er vært for British Masters, eller i Prag, hvor Challenge Tour spil Prague Golf Challenge på Prag City Golf.

Lasse Jensen, der kom med som reserve i British Masters er sikker på at klare cuttet. Han ligger delt 18 i -5 efter runder 68 og 71 slag. Det er syv slag fra Matt Wallace, der fører i -12.

Søren Kjeldsen er p.t. også denne delte 18. plads, men mangler otte huller. Joachim B. Hansen (-1) skal håbe på at cuttet flytter sig fra det nuværende -2, og Jeff  Winther, der er -2 for dagen, men +1 samlet skal have flere birdies på sine sidste 12 huller. Følg livescoring her.

Challenge Tour og PGA

I Prag ligger tre danskere; Benjamin Poke, Martin Leth Simonsen og Rasmus Højgaard på delt 9. plads i -6. Turneringen føres i -10 og de to sidste er stadig på banen. Nicolai Tinning er sikker på at klare cuttet, og det ser Mark F. Haastrup, Marcus Helligkilde og Jeppe Pape Huldahl også ud til. Følg livescoring her.

I AT&T Byron Nelson på PGA Tour skal både Lucas Bjerregaard (-1) og Thorbjørn Olesen (+1) gå et par slag under par for at komme med i weekenden. Cuttet ligger aktuelt på -2. Følg livescoring her.

Foto: Getty Images