Efter seks huller af tredje runde lå Lucas Bjerregaard efter tre birdies på tredjepladsen i Honda Classic på PGA National i -5, men resten af runden lægger vi i bunken med lærepenge. Den bød på tre bogeys og en dobbeltbogey, så slutfacit blev en runde i +2 og samlet placering som nr. 39 i par. Udmærket, men det er let at se, hvordan den vil blive bedre fremover og meget gerne allerede i sidste runde i aften.

En stor del af forskellen på anden og tredje runde lå i The Bear Trap, som Bjerregaard spillede under par fredag, men som kostede tre slag lørdag.

I toppen fører Wyndham Clark overraskende i -7 foran Vijay Singh, Kyon-Hoon Lee og Keith Mitchell -6, mens publikumsfavoritten Rickie Fowler ligger som 5 i -5.

Forrige artikelJBH fører Operation Ørkenstorm II
Næste artikelJB kan vinde i Oman
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.