Noget overraskende for de fleste, inklusive ham selv, blev Rory McIlroy PGA Tours Player of the Year. Umiddelbart efter sæsonfinalen havde PGA of America ellers kåret Brooks Koepka som deres POY og de seneste 28 år har der været en tradition for, at de to priser er gået til den samme.
Rory McIlroy vandt FedEx Cup-finalen Tour Championship, mens Brooks Koepke vandt tre turneringer, inklusive en major i sæsonen. Mens PGA of Americas pris er baseret på et pointsystem, så stemmer PGA Tours medlemmer om deres POY. PGA Tour holder stemmetallene dybt hemmelige, selv overfor de involverede, og fravalget af Koepka har skabt en del diskussion. Nogle mener, at PGA Tour har ønsket McIlroy fordi det vil kunne opfattes som en blåstempling af den nye turnerings schedule og den nye måde at afvikle slutspillet på, i modsætning at man vægter præstationerne i de fire majors højest.

Forrige artikelNy Top20 til Nanna
Næste artikelDen evige stad er Ryder Cup vært 2022
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.