REDIGERET: For første gang er en dansker med i LPGA Tours Tournament of Champions, og Nanna Koerstz Madsen indledte sæsonen på Lake Nona i Florida med en runde i par, 72.

Tre birdies, en bogey og en dobbeltbogey indikerer en stilfærdig runde, hvor der skulle bankes lidt turneringsrust af. Scoren rækker til en delt 18. plads i feltet på 29. spillere.

Der er 5 slag til canadiske Brooke Henderson i spidsen, og langt til bundplaceringen på +12. Så alt kan ske over de næste tre dage. Forhåbentlig i den opadgående retning.

På PGA Tour i Californien fører Davis Thompson efter en runde i 62 slag (-10) på La Quinta-banen. Der spilles på tre forskellige baner, så der er først cut efter tredje runde. Jon Rahm, der er de flestes favorit, er på delt andenplads i -8 efter en 64’er også på La Quinta.

Foto: Getty Images

Forrige artikelLuke Donald sluttede som en stormvind – Bjørn og Olesen bedste danskere i Abu Dhabi
Næste artikelDobbelt italiensk føring – seks danskere videre
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.