På besøg i Montepulciano og Montalcino
Af Michael Røder og Michael Frank
Artiklen er en forsættelse af Rejsebrev fra Toscana (del 1) der blev bragt i sidste nummer, hvor vi startede beskrivelsen af 4 meget forskellige vingårde. Man griber arbejdet meget forskelligt an afhængigt af, om vinproduktionen fx foregår på en gammel traditionel familiedrevet ejendom, eller om produktionen er relativ nystartet og rummer perspektiver for fremtiden, også investeringsmæssige. Fælles for de vinsteder vi besøgte er dog et brændende ønske om at producere ”den store vin”.
Toscana er velkendt for sine vidunderlige smukke og bakkede landskaber, cypresserne, de karakteristiske vingårde, og de ikoniske byer som Firenze, San Gimignano og Siena. Men Toscana er også – sammen med Piemonte i nord – kendt for en førerposition indenfor italiensk vinproduktion.
Geografi og historie
I Mellemitalien ligger Toscana afgrænset af havet i vest, og fra nord til syd af Ligurien, Emilia Romagna, Marche, Umbrien og Lazio. Hovedparten af Toscana er bjergrigt eller bakket, hvor de fleste af vinmarkerne ligger i mellem 100 og 500 meters højde.
Vinproduktionen her startede for ca. 3000 år siden med etruskerne som anvendte vildtvoksende vinstokke fra Appenninerne. Druesorterne herfra blev senere til de rendyrkede sorter som Sangiovese og Trebbiano toscano. Efter Romerrigets fald tog de gejstlige og adelige over i kraft af store jordbesiddelser og lystgodser. Kendte adelsfamilier som Frescobaldi’erne og Antinori’erne har siden Middelalderen og til i dag spillet en stor rolle i Toscana. Men der var også en stor tørst at slukke i Toscana. Gamle optegnelser fra Siena i 1300-tallet angiver et forbrug på 419 liter vin om året for mænd og noget mindre for kvinder! Siden er forbruget i Toscana faldet noget, og en stor del af vinproduktionen eksporteres til resten af Europa, USA og Asien.
Som mange andre steder er vinproduktionen faldet og kvaliteten er øget. Priserne er øget gevaldigt. Eksempelvis er Montalcino gået fra at være den fattigste kommune i Siena regionen for 30-40 år siden til nu at være den rigeste. Dette skyldes udelukkende Brunello di Montalcino, som opnår nogle af de højeste priser af al italiensk vin i dag. Dette gælder til dels også vinene fra Chianti Classico, Vino Nobile di Montepulciano og Carmiagnano.
Kvalitetsfremgangen i Toscana skyldes fra starten én af de første vinlove i verden i 1700-tallet som regulerede vinproduktionen, samt store pengestærke firmaer båret af adelen og senere industrifolk. Firmaerne Antinori, Frescobaldi, Ruffino, Castello Banfi osv. dominerer fortsat. Siden 80-erne er der sket yderligere forandringer og fremskridt båret frem af DOC(G) kvalitetsinddelingen, samt indførelsen af nye internationale sorter – de såkaldte supertoscanere (se nedenfor).
Vino Nobile di Montepulciano, Podere Le Bèrne
Nogle kilometer øst for Montepulciano, nær landsbyen Cervognano, ligger ejendommen Podere Le Bèrne. Her er der tale om en ejendom, der laver den traditionelle Vino Nobile di Montepulciano. På vores kanter er denne appellation ikke så efterspurgt. Det skyldes de fattige kvaliteter, som mange supermarkeder vælger at sælge. Efter et par gedigne skuffelser vælger mange denne vin fra. Det er forståeligt, men ikke retfærdigt, Vino Nobile di Montepulciano kan også være stor vin.
På Podere Le Bèrne, der er en familiedrevet ejendom, producerer man en Rosso di Montepulciano og 2 udgaver af Vino Nobile di Montepulciano, en almindelig og en Riserva. Her er ingen flirt med supertoscanere, og det er der heller ingen grund til. Sangiovese er langt den vigtigste drue, men der er andre sorter som Colorino og Mammolo, der traditionelt har været anvendt på egnen. Ejendommen fremstiller også 2 vin santo´er af ypperlig kvalitet, en ”Bianca” og en ”Rosso”, der begge er lagret små egefade ”Carantello”. Podere le Berne er et besøg værd. Der er en venlig nærmest familiær stemning, og ejendommen producere en bred vifte af vellavede vine. Ejendommen drives siden 2011 af Andrea Natalini, der overtog driften fra sin far.
Vi smagte:
Rosso 2016, der var vellavet, med strejf af sødlige krydderier og viol. Vinen er i fin balance og meget velsmagende, medio fylde med røde frugter og et strejf af stedets umiskendelige terroir skinner igennem.
Vino Nobile 2014 fremtræder mere forfinet, med større intensitet og kompleksitet i både duft og smag uden at være tung. Terroirets karakter og charme er fint til stede, og smagen afsluttes med milde tanniner. Kan man vente et par år er det allerede en stor fordel, men vinen topper måske først om 6-7 år.
Vino Nobile 2015 som har lignende kvaliteter, men årgangen har noget større fylde, god struktur, komplex med et lille animalsk strejf, en vin med godt potentiale.
Vino Nobile Riserva 2013 har stor duft med krydderier og viol, smagen er kompleks og elegant, middel fylde med røde og mørke bær, lidt sødlig modenhed, der afsluttes i en let tør eftersmag, der med ledsagelse af mad næppe vil mærkes stort. Godt lagringspotentiale.
Vin Santo Bianca 2009 har en stor tør elegant duft, kompleks stor dybde og sødme i perfekt balance
Vin santo Rosso 2006 har umiddelbart mindre duft, men stor intensitet, dybde og kompleksitet, strejf af honning, blomst, krydderier. En vin, der fortjener anerkendelse, men desværre ikke altid kan købes pga. de små mængder.
Montalcino, La Magia
Den uden sammenligning smukkest beliggende ejendom på vores 4 besøg var ”La Magia”. Har man ambitioner om at male toscanske landskaber, skal man blot sætte sig godt til rette på toppen af bakken ved siden af La Magia, der betyder noget i retning af ”ejendommen”. Her bliver man overvældet, når man skuer ud over bakken beplantet med vin. Man ser ned på det smukke Saint Antimokloster og på fjerne landsbyer med lysende facader og røde tegltage. Et toscansk glansbillede!
La Magia drives af Fabian Schwartz, der har taget over efter sin far. Ejendommen er bio/organisk certificeret. Det kan være lidt svært at finde ejendommen, vejen dertil går gennem et skovstykke med en temmelig bulet vej med sten og grus og man skal ikke være meget næn over for sin bil. Ejendommen ligger lidt på afstand fra de øvrige og mere kendte ejendomme ”lidt på den anden side af bjerget”, så man skal op igennem byen og ud af den rigtige afkørsel for at finde dertil. Lokalkendskab eller tålmodighed er påkrævet.
Vinene er vellavede med god frugt og har en fin struktur og styrke. De har rene og mineralske kvaliteter, men de har måske også lidt international karakter, selvom dette ikke helt afspejler sig i noterne nedenfor. Hvis de unge vine, som vi smagte, indgik i en blindsmagning, ville det gøre indtryk, hvis Brunello uden tøven ville være det første bud. Men, som Fabian i oversættelse sagde: ”Brunello skal ikke drikkes unge. Det er vine, der kan blive gamle og først bør nydes efter 8-10 år”. Vinene fra La Magia vinder uden tvivl stort på at blive gemt, selvom de ikke på nogen måde er utilnærmelige som unge. Brunello produceres på Sangiovese Grosso, der ikke – som mange tror – er ekstra store druer, men blot en helt almindelig udgave/klon af Sangiovese.
Med udsigt til det smukke landskab smagte vi:
Rosso di Montalcino 2016, der har en meget umiddelbar charme. Årgangen er meget vellykket og harmonisk. Vinen har noter røde bær, roser, læder og eukalyptus og en god lang eftersmag, med bløde tanniner.
Brunello di Montalcino 2013 som er kraftig og elegant mineralsk med smag af røde og mørke bær og krydderier, støvede roser, læder og eukalyptus. Dejlig lang eftersmag med nogen tanniner. Vinen har stort potentiale.
Brunello di Montalcino 2012, Riserva, hvor den rene og mineralske stil går igen. Stor balance og harmoni spores i den unge vin. Også her er noter af læder og eukalyptus, men med et lille hint af vanille (ikke for meget). Der bruges kun nye fade.
På ejendommen produceres også en ”Grappa di Brunello” og eksklusiv olivenolie, som ikke vil blive beskrevet her.
