Lækkert klubhus, glimrende service, socialt liv med mange frivillige, flot skiltning, dejligt hulforløb, billardgreens og godt juniorarbejde er blandt de ting, der gør Ribe attraktiv

Golfmanager Jamie Ekins har lovet at fortælle os om Ribe GK, hvor han har virket som golfmanager siden 2008. Da kom han tilbage til klubben, hvor han tidligere havde været træner, og siden har han arbejdet med energi og humør på at forbedre alt.
Det har givet fine resultater, som han brænder efter at berette om, men det er farligt at være i klubben på en helligdag, hvor det vrimler med såvel medlemmer som greenfeespillere i store grupper, og alle tilsyneladende har spørgsmål eller skal have hjælp til at håndtere den nye computer.

Meget nyt
Det er syv år siden, vi sidst gæstede Ribe og Ekins, og meget er nyt. Mest stolt er han over den kendsgerning, at samtlige prøvemedlemmer, Ribe har haft siden 2015, er fortsat i klubben. Hvor mange kan mon sige det samme?
– Det skyldes, mener han, – at vi ikke kun støtter dem, mens de er prøvemedlemmer, men også i de følgende år, hvor de spiller i Klub 37 hver anden onsdag, og vi sørger for at lempe dem ind i de øvrige klubber i klubben, når de er klar.
– Vi har en klub, hvor over 100 af godt 800 medlemmer deltager i frivilligt arbejde, forklarer han. – De tager sig af klubhuset med såvel rengøring som oppyntning; de holder terrasserne og grillkrogen; de skover på hullerne, passer stierne og deltager i arbejdet med klubberne i klubben.

Det er den næste ting, Ekins vil fremhæve: – Mere end 400 medlemmer deltager i klubber i klubben og er med til at skabe det store sociale liv, som kun mangler en enkelt ting, nemlig en café eller restaurant.
Det har dog hjulpet gevaldigt med det fadølsanlæg, der betjenes vha. kreditkort, mobile pay og mønter.

Klubben fylder 40 næste år, og i den anledning har man diskuteret med DGU, hvordan man kan udvikle sit anlæg. Naturligvis var den manglende restaurant et emne. Et andet var forbedring og udvidelse til 9 huller af pay&play-banen.

Teestederne
– Vi har afskaffet herre- og dametees, for det var dumt, at nogle følte sig presset til at spille fra tees, der ikke passede dem, fortsætter Ekins. – Gul er blevet til 56, mens rød hedder 48, og så prøver vi at lokke med en ny tee 52. Den kan de mænd, der er for stolte til at spille fra de tidligere dametees, bruge som undskyldning, før de evt. tager skridtet fuldt ud!
Der er kommet nye skilte på teestederne. I stedet for en grafisk fremstilling af hullerne ser man luftfotos, taget af droner. De giver et langt bedre indtryk af hullernes forløb, ikke mindst når det gælder de forskellige hazards og højdeforskelle – og de er smukke.

Banen
Banen var for syv år siden god uden at være prangende. Nu er den førsteklasses. Der må være anskaffet nye klippemaskiner, for greens er rene billardklæder. Fairways er fine, og hvor man går i rough, kan man i dag finde sin bold, hvor den dengang nærmest var tabt. Bliver det regn eller torden, er der fire tordenpavilloner på anlægget.
Banen inddrager de facetter, naturen selv har leveret, ikke mindst hazards, der ligger op til fairways eller måske splitter dem, som man allerede oplever det på 3. og 4. hul. På begge skal man vælge, hvilken side man vil gå om en fairwaybunker, hvis man ikke har carry til at gå over.
Det sværeste er hul 8 par-5 på 444/531 m, hvor farerne lurer hele vejen fra tee til green med out of bounds i venstre, træer i højre og såvel en sø som en bunker, før man afsluttende skal undgå en lille bæk, der sniger sig ind foran green.
Banen er original ved først at have ni lange huller, hvor driveren ofte er i brug, og derefter ni korte, hvor teknikerne kan brillere, og hvor banens mest originale huller befinder sig.

The Dreyer Challenge
Flere af hullerne på bag-9, der er uden par-5-huller, er af den slags, man aldrig glemmer. Især strækningen 15-16-17, som man som cadeau til arkitekten Frederik Dreyer kunne døbe the Dreyer Challenge, Ribes Amen Corner.
15 par-4 er stærkt dogleg højre, og i knækket er der en stejl skråning. Passer man ikke på i udslaget, ender man evt. neden for skråningen eller går over fairway på ’første sal’.
16 er næsten vinkelret dogleg venstre, og bolden skal i knækket ligge uforskammet præcist, for at man får et direkte slag mod green. Utallige spillere går over fairway ind i skoven.
17 er par-3, 105/121 m, og de første 81/97 m er aldeles uvejsomme, så de skal klares med en carry, som urutinerede spillere er frygteligt nervøse for. Dem kan man evt. komme i møde ved at lave en græsstrækning eller en dropzone – eller måske ved at lære dem at abstrahere fra det, de ser foran sig!
Sidste hul er lidt kedeligt, selv om den kæmpestore bunker i den høje bakke siges at have sin oprindelse i, at kvæget trykkede sig her i forsøget på at finde læ. Med fare for en skovtur til højre for green har jeg en fornemmelse af, at hcp-nøgle 14 måske er misvisende.

Ung satsning
Tilbage til medlemsskaren, hvor Ekins glæder sig til arbejdet med en juniorafdeling, der ser ud til at vokse op mod 25% i år, og hvor antallet af piger bliver omkring en halv snes. Det kan betyde, at man skal sætte en ny tavle op på væggen med klubmestre gennem de første 38 år i alle kategorier.
En enkelt mangler: Der er aldrig spillet om et mesterskab for juniorpiger. Det, håber Ekins, vil ske for første gang i 2018.
Der er også tegn på, at klubbens førstehold vil avancere i systemet, hvor man endelig er rykket fra Danmarksserien op i 5. division og med flere unge talenter håber at fortsætte opad.
Det virker sandelig, som om Ribe har lyse fremtidsudsigter.

DEL
Forrige artikelFantastiske baner
Næste artikelFantastiske baner
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.