Ingen matcher i Santanderdivisionerne blev udsat pga. vintervejret. Det mest bemærkelsesværdige resultat var Brønderslevs 17-1-sejr over Gyttegaard, som imidlertid var stærkt svækket, fordi ingen af brødrene Højgaard var på holdet. Den anden match i herrernes Vestgruppe sluttede muligvis 9-9 mellem Aalborg og Kolding, men resultaterne af de fem sidste singler var ikke opført endnu kl. 22, og to af dem var meget jævnbyrdige. Ifølge Aalborgs hjemmeside sejrede Kolding 10-8.

I Østkredsen vandt to hjemmehold foursomes 6-0 og fortsatte til sejr 14-4. Det var Kokkedal mod Smørum og Odense mod Furesø, der først fik deres 4 p ved stillingen 0-14.

Hos damerne vandt titelforsvarende Smørum 8-4 over Hillerød, endda uden deres to professionelle spillere. Louise Markvardsen (billedet af Jesper Vinzents) og Emma-Sofie Larsen var dobbeltvindere. Kokkedal besejrede Helsingør 7-5. Afgørelsen faldt først i sidste single. I Vest blev det 8-4 til Aalborg over Odense, mens Vejle slog Mollerup 7-5.

Anden runde spilles søndag.

Forrige artikel25 år med bunduretfærdige Skin Games
Næste artikelFinsk sejr i Kina
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.