I følge Ritzau har Thorbjørn Olesen i dag ved en høring i Isleworth Crown Court i London erklæret sig uskyldig i alle de tre anklager, han er sigtet for efter den famøse flyrejse hjem fra WGC-FedEx St. Jude Invitational i Tennessee i juli.

Se Ritzau-meddelelsen her.

Sagen kommer nu som tidligere meddelt for retten 11. maj og der er afsat fem retsdage til at afgøre sagen.

Det betyder med stor sandsynlighed, at Thorbjørn ikke kommer til at spille turneringsgolf igen før efter der er faldet dom. European Tour har tidligere fastslået, at han er suspenderet indtil ‘sagen er endeligt afsluttet’.

Dermed vil sagen i bedste fald komme til at koste mere end ni en halv måneds turneringskarantæne. Siden turneringen i Tennessee er Thorbjørn Olesen dumpet ned fra nummer 62 til nummer 87 på verdensranglisten.

Afhængigt af dommens udfald så kan Made in Denmark blive den første turnering Thorbjørn får lov at stille op i, til den tid er sagen i hvert fald afslutttet.

Foto: Getty Images

Forrige artikelTeam USA reddede skindet
Næste artikelCGC kendes på sine greens
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.