Sagen hvor Thorbjørn Olesen er anklaget for seksuelt overfald, truende adfærd og fuldskab ombord på British Airways flyet mellem Nashville og London efter WGC-FedEx St. Jude Invitation startede i dag i domsmandsretten i London-forstaden Uxbridge.

Her mødte Thorbjørn Olesen op, ledsaget af sin advokat, sin far og en ung, mørkhåret kvinde som han holdt i hånden da han ankom til retten. Omkring 30 fotografer og pressefolk var mødt frem og Thorbjørn Olesen stillede beredvilligt op til fotos, men ønskede ikke at kommentere sagen.

Gennem sin advokat nægtede han sig skyldig i anklagerne, og insisterede på at sagen rykkes til højere retsinstans, en Crown Court, hvilket svarer til Landsretten i det danske retssystem. Dommeren David Noble besluttede derefter at udsætte sagen til 18. september i Aislewood Crown Court.

Læs Ekstra Bladets dækning af retsmødet her. Læs Jyllands-Postens dækning her.

Der kom ikke umiddelbart meget nyt frem i sagen, bortset fra at Thorbjørn Olesen skulle have taget noget medicin i USA inden afgang. Der er blevet taget blodprøver, men analyserne af disse foreligger endnu ikke.

Med udsættelsen af sagen må suspensionen af Thorbjørn Olesen på European Tour og PGA Tour forventes opretholdt indtil videre.

Foto: Getty Images

Forrige artikelMange holes-in-one i Korsør Golf Klub!
Næste artikelGod start for Simonsen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.