Årets næstesidste golfturnering på DP World Tour er Alfred Dunhill Championship, som spilles et af de smukkeste steder touren overhovedet besøger, nemlig Leopard Creek CC i Malelane på kanten af Kruger nationalparken i Sydafrika. Hvis golfspillet skulle blive lidt kedeligt at kigge på i tv-transmissionen, så er naturen og dyrelivet altid en del af oplevelsen.

John Axelsen og Søren Kjeldsen er fløjet fra Australien til Afrika for at deltage, Jeff Winther ‘sæsondebuterer’ (det er jo sæsonens femte turnering), Joachim B. Hansen har fået adgang som tidligere vinder på Sunshine Tour og så er der også blevet plads til Sebastian Friedrichsen, efter hans fine debut i sidste uge. Søren Broholt lind er fjerde reserbe.

Tre af sæsonens fire første turneringer er blevet vundet af LIV-spillere, og Dean Burmester kan tage tre i træk, hvis han vinder igen. Han er stadig ikke medlem af DPWT, men som en del andre LIV-medlemmer kommer han ind i turneringerne fordi Sunshine Tour ikke har udelukket LIV-spillere, og turneringerne er co-sanktioneret med Sunshine Tour.

V Sport Golf sender fra kl. 11 torsdag-lørdag og fra kl. 10.30 søndag.

I USA spilles Grant Thornton Invitational i Naples i Florida. En turnering med 16 mixed hold med spillere fra LPGA og PGA Tour. Discoveryplus sender fra kl. 19 fredag og søndag, og fra kl. 20 om lørdagen.

Foto: Elefantfamilie på tur lige ved siden af Leopard Creeks klubhus under turneringen sidste år. (c)Getty Images

Forrige artikelTirsdagsanekdoten med midtjysk skilsmisse
Næste artikelJuleophold på Skodsborg: Deluxe spahotel til en perfekt golfweekend
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.