Jeff Winther klarede som eneste dansker cuttet i South African Open.

Jeff Winther sæsondebuterer i denne uge på European Tour i South African Open, der er verdens tredjeældste åbne turnering.

Han klarede cuttet i fin stil og ligger inden finalerunderne på en mange delt 15.plads  i -5, hvilket er 7 slag efter den førende Charl Schwartzel.

Med i toppen er også sidste uges vinder Kurt Kitayama, Zander Lombard og Louis Oosthuizen, der alle deler 3. pladsen i -10. Alene på andenpladsen finder man en kæmpe overraskelse, Madalitso Muthiya fra Zambia, som blot er nummer 1330 på verdensranglisten.

Joachim B. Hansen lå inden dagens runde lige uden for cuttet, men en dobbeltbogey allerede på 1. hul satte en kæp i hjulet på mulighederne for at få finalerunderne med og han sluttede, ligesom Morten Ørum Madsen, langt nede i det 240 mand store felt.

Følg livescoring 

Viasat Golf sender live.

Tinning nummer 18

På Staysure Tour spiller man MCB Tour Championship på Mauritius, og her ligger Steen Tinning efter første runde på 18. pladsen i -2. Clark Dennis fra USA fører i -9, hele fire slag foran de nærmeste forfølgere.

Følg live scoring 

Foto: Getty Images

Forrige artikelVi bliver færre golfspillere
Næste artikelBackhausen: Der er ikke krisestemning
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.