De færreste har formentlig lagt mærke til det, men sjældent har kampen om at være verdens nr. 1 været mere dramatisk end her i julemåneden.

 

672195567ML00368_2016_Ryder Andrew Redington
Justin Rose kom præcis ikke tilbage på verdenstoppen (foto: Getty).

 

Brooks Koepka tog topplaceringen fra Justin Rose, som kunne tilbageerobre den, hvis han vandt Hero Masters, men her blev han ‘kun’ nr. 2.

Nu kunne den 38-årige englænder have overtaget topplaceringen i mandags uden at spille, men ville i så fald have mistet den igen 1. januar pga. de point, han ville miste. Han bestemte sig til i stedet at deltage i Indonesian Masters for at få et ordentlig tag i topplaceringen.

Kravene var klare: Blev han delt nr. 16, ville han overtage førstepladsen, men miste den igen 1. januar – men med en delt 12. plads eller bedre ville han ikke bare overtage topplaceringen, men holde den pænt ind i 2019.

 

Lucas Bjerregaard, verdens nr. 45

 

Før sidste runde så det godt ud, men så krakelerede hans spil. Efter 11 huller var han i +3, og da 12. hul indbragte en triple bogey, var opgaven næsten umulig. Med tre birdies på de sidste seks huller kom han tilbage til +3 og blev …. delt nr. 17. Derfor er Koepka nu sikker nr. 1 hen over årsskiftet.

Lucas Bjerregaard er i øvrigt uden at spille krøbet frem som nr. 45, blot to pladser bag Thorbjørn Olesen. Skønt at være sikker på at have to danskere med i Masters – og nu er det vel tid til den første danske majorsejr!

Forrige artikelGOLFTV har holdet klar
Næste artikelCORTEX’ VINDER WILSON GOLF DRIVER VS. DRIVER 2
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.