Marcus Helligkilde er stadig bedste dansker på Wentworth, selv om han måtte afgive føringen fredag, som han spillede i par for de 14 huller, han fik afsluttet før mørkets frembrud. Han skal tidligt op lørdag formiddag og kan spille sig tilbage i spidsen, for alle foran ham er færdige: 1. Ludvig Åberg og Sebastian Söderberg -10. 3. Tommy Fleetwood, Adrian Meronk, Thomas Detry og Masahiro Kawamura -9. 7. Marcus Hewlligkilde -8.

Rasmus Højgaard lå i +1 efter syv huller, men fik seks birdies resten af vejen, så han samlet ligger i -5 som nr. 31, en fremgang på 53 pladser. Thorbjørn Olesen er nr. 52 i -2 med et enkelt hul tilbage, mens Nicolai Højgaard tidligt sluttede sin runde i -5. Det reparerede på en skidt første runde, så han ligger nr. 61 sammen med bl.a. Rory McIlroy i -1. Han er avanceret 63 pladser, men går alt forkert lørdag morgen, vil det ikke være nok. Cuttet er 65 og lige, og det ser ud til, at -1 er OK, men det er ikke stensikkert.

De øvrige danskere klarer ikke cuttet. Mest ærgerligt for Thomas Bjørn, der ligger nr. 72 i -2, samt for Jeff Winther, der kom rundt i par, men faktisk havde de syv birdies, der kunne have klaret cuttet, hvis det ikke havde været for fem bogeys og en dobbeltbogey.

I VP Swiss Bank Open på LET fører Anne-Charlotte Mora, Frankrig i -9. Bedst blandt danskerne er Smilla Sønderby som nr. 14 i -2, Nicole Broch Estrup er nr. 39 i par, Linette Holmslykke nr. 53 i +1 og Amalie Leth-Nissen nr. 66 i +2. Der er kun spillet en runde, så cuttet sættes lørdag.

I Open de Portugal på Challenge Tour fører Manuel Elvira i -12. Bedste dansker er Rasmus Neergaard-Petersen som nr. 12 i -6 (-4 fredag), og så er to danskere formentlig glade for at have klaret et cut efter megen modgang: Victor Bjørløw og Joachim B. Hansen som delt nr. 59 i -2.

Desværre er det slut for Hamish Brown, Jeppe Kristian, Sebastian Friedrichsen, Nicolai Kristensen og Lucas Bjerregaard.

På LET Access Tour spilles Haut de France de Calais Open, og her er Cecilie Finne-Ipsen en flot nr. 2 i -8, to slag efter Katja Pogacar, Slovenien. Cecilie Leth-Nissen klarede ikke cuttet.

 

Forrige artikelNy sejr til Alexander George Frances
Næste artikelSlutspil og oprykningskampe i Danmarksturneringen i denne weekend
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.