World Golf Championships-Mexico Championship - Final Round Getty Images
Phil Mickelson fejrer sit korte spil (foto Getty).

 

En super runde syntes i fare, da Phil Mickelson på Stadium Course i Desert Classics runde 3 først gik langt ud i sandet på 16. hul par-5 og derefter sendte reparationsslaget ned i en sandgrav så dyb, at green syntes at være et uopnåeligt vulkankrater.

Med et fantastisk wedgeslag sende han bolden op over vulkanen, så den landede et par meter fra flaget og pludselig var en birdiechance. Han kiksede helt ukarakteristisk, men par var et næsten utrolig godt resultat af et vildt eventyr.

Resten af runden gav Lefty få blottelser, og ind imellem holede han urealistisk lange birdieputts på 6, 7, 8, 13, 14 og ikke mindst 17, hvor han først sikkert havde truffet den lille øgreen. -6 giver ham føringen før slutrunden i -22 i kampen for at vinde for 44. gang på PGA. Han er to slag foran Adam Hadwin, der gik i -7, tre foran Adam Long, der gik La Quinta i -9 og fire foran Steve Marino.

En spinkel føring i det birdieorgie, der udspiller sig, men Mickelson er stadig forrest i kraft af sin indledende -12, og han korte spil synes så sikkert, at han er favorit før aftenens slutrunde.

Med tre baner i spil var der først cut efter lørdagens spil. Det blev på -9!

Forrige artikelShane stjal sejren
Næste artikelTriumf for verdens nr. 417
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.