Haglvejr årsag til at finalerunden ikke blev færdig på Pebble Beach.

Phil Mickelson havde tre slags forspring, men manglede at spille to huller, da spillet blev afbrudt i AT&T Pebble Beach Pro-Am. Det er kun hans spillepartner i førerbolden, Paul Casey, der kan nå ham, men han skal bruge mere end et mirakel.

Finalerunden blev først udsat en time på grund af dårligt vejr, og derefter afbrudt i omkring to en halv time på grund af kraftigt haglvejr lige da førerbolden skulle til at gå på banen. Derfor var det ikke muligt at færdiggøre runden.

Genvunden form

Phil Mickelson, der i den grad lignede en færdig golfspiller til Ryder Cup i efteråret, er tilbage ved fuld styrke. Han er seks under for runden og 18 under par totalt for turneringen. En score Paul Casey, der ellers havde et klart forspring på tre slag slet ikke kunne matche. Casey er i par for runden, men kan altså i teorien stadig nå at vinde.

Det var måske også derfor, at det var Casey, der ønskede at udsætte de sidste huller til i dag. Han mente ikke at det var realistisk at spille dem på de få minutter, hvor der stadig var lys nok over Pebble Beach, og Mickelson accepterede det synspunkt.

I 1998 nåede man kun at afvikle 36 huller af turneringen på grund af vejret, og derfor blev spillerne helt ekstraordinært indkaldt til at spille den sidste runde, så resultatet kunne blive officielt, 197 dage senere. Ved den lejlighed vandt Mickelson sin første af foreløbigt fire sejre i AT&T Pebble Beach Pro-Am. Den femte skal han formentlig kun vente til kl. 17.30 dansk tid med at vinde. Spillet genoptages kl. 17 dansk tid og du kan se afslutningen på GOLFTV. Stillingen kan ses her.

AT&T Pebble Beach Pro-Am - Final Round Getty Images
Det var mørkt, da spillerne fik udsat afgørelsen. Mickelson ligger til en klar sejr.

.

Foto: Getty Images

Forrige artikelVild afslutning sikrede sejren
Næste artikel44. sejr til Mickelson
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.