Evnen til at lave birdies på meget lange huller gjorde til slut forskellen på Green Eagle, da ECCO Tours Master of the Monster Match Play blev afgjort til fordel for Nicolai Kristensen foran Rasmus Højgaard.

Fire spillere var tilbage til finalen efter to dages udskilninger, og efter 14 huller tegnede det til sejr til Højgaard, da Kristensen efter to dage som sikkerheden selv lå i +5. Så fandt han sikkerheden igen med birdies på de følgende tre huller i træk. Dermed tog han føringen i +2 foran Højgaard +3. I forsøget på at vinde fik Højgaard bogey på sluthullet, og slutstillingen i finalen blev: 1. Nicolai Kristensen +2. 2. Rasmus Højgaard +4. 3. Craig Farrelly, England +7. 4. Kalle Sneck, Finland +9.

Det var en dejlig triumf for Kristensen, der som amatør vandt to gange på ECCO Tour, men først nu har opnået sin første triumf som professionel. Formentlig var det også dejligt for Rasmus Højgaard ikke at skulle slås med sin tvillingebror Nicolai, der er i gang med en fin præstation i Tyrkiet.

Alle, der blev slået ud i lørdagens semifinaler, blev placeret som nr. delt 5, men der var nu stor forskel på deres præstationer, og man kunne fx ikke undgå at beundre amatøren Thor August Høsts indsats.

Forrige artikelDrømmerunde af Haastrup
Næste artikelFem danskere i top-25
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.