Det vrimler med danske spillere i Alfred Dunhill Links, hvor man spiller de tre baner Kingsbarns, Carnoustie og Old Course St. Andrews på skift, før sidste runde afvikles på søndag på Old Course. Derfor er der også først cut efter tre runder.

Det var den Niklas Nørgaard Møller (billedet/ Jesper Vinzents) besejrede torsdag, hvor han lagde sig på tredjepladsen i -9, delt med franske Antoine Rozner. Foran sig har de to andre franskmænd: Romain Langasque -11 og Frederic Lacroix -10.

Rasmus Højgaard ligger nr. 25 i -5, Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen  nr. 61 i -3, Jeff Winther, Lucas Bjerregaard og Søren Kjeldsen er nr. 78 i -2, Nicolai Højgaard og JB Hansen nr. 108 i -1, Oliver Hundebøll nr. 134 i par, mens Marcus Helligkilde er nr. 152 i +2. Spillerne har som nævnt været fordelt på tre baner, så scorerne er ikke umiddelbart sammenlignelige.

I Hopps Open de Provence på Challenge Tour fører svenskeren Jens Fahrbring i -7. Nicolai Kristensen er nr. 17 i -2, Martin Leth Simonsen nr. 32 i -1, Benjamin Poke nr. 45 i par og Victor Bjørløw nr. 78 i +2.

Tredje runde af Q-school på Lyngbygaard er ikke så langt, at det er værd at bringe en stilling.

Forrige artikelArne spillede banen et slag bedre end sin alder
Næste artikelAC Hotel Bella Sky Copenhagen: Tårnhøjt designhotel i København med udsigt til 18-hullers golfbane
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.