Den danske vinter og det tidlige forårs ustadige vejr er svær at forene med en god og tidlig start på golfsæsonen. Men blot et par timers flyvetur herfra skinner solen året rundt på mange fantastiske golfbaner. Så hvorfor ikke gøre som mange andre golfspillere og flytte hjemmebanen sydpå en måneds tid for at kickstarte din golfsæson – og samtidigt forkorte den lange vinter herhjemme.

Våde vinterdage og bidende nattefrost gør det ofte svært at få ordentligt gang i golftræningen i årets første måneder. De dage, hvor man faktisk kan spille, kæmper man ofte med svuppende fairways eller en isende kold vind.

Malaga, Spain cityscape at the Cathedral, City Hall and Alcazaba citadel of Malaga.

Januar, februar og marts byder derimod på stabile og lune temperaturer i det sydlige Spanien – som i øvrigt er kendt for at være hjem til et hav af topklasse golfbaner. Det er nemt at forstå, at flere og flere danske golfspillere tager på langtidsferie til fx Spanien På den måde forkorter du ikke bare den danske vinter. Du forlænger også din golfsæson – til og med i korte ærmer!

Du behøver hverken eje en feriebolig eller investere i en timeshare for at flytte til Spanien i en måneds tid. Hos Bravo Golf kan du bestille en langferie til Costa del Sol og Costa de la Luz og bo i en hjemlig lejlighed eller på et bekvemt hotel i en hel måned. Samtidigt flytter din nye hjemmebane med – du bor nemlig altid tæt på en eller flere gode golfbaner, og der er selvfølgelig inkluderet masser af golfrunder i rejsen.

Sammenlignet med en uges ferie midt på sommeren, er det overraskende billigt at rejse tre eller fire uger i det tidlige forår. Derudover er leveomkostningerne lavere i Sydeuropa, og du slipper for de ekstra store varme- og elregninger hjemme, mens du nyder forårsvarmen i dit nye hjem.

Den lange ferie kan selvfølgelig også byde på mange andre oplevelser end ”bare” golf. På Costa del Sol finder du fx den pulserende storbyer Málaga samt smukke bjerge i Andalusien – perfekt til en tur med en lejet bil eller i sadlen på en cykel.

Forrige artikelNicolai Tinning tabte i omspil
Næste artikelArne spillede banen et slag bedre end sin alder
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.