Jon Rahm på førstepladsen i Farmers Insurance Open, mens Tiger er uden for top50.

Europæerne fører an på Torrey Pines i La Jolla Californien. Bedst er Jon Rahm. Den spanske himmelstormer spillede North Course i 10 under par. Et slag efter ligger verdens øjeblikkelige nummer 1, Justin Rose, også han efter en runde på den noget lettere North Course. Sammen med ham, Doug Ghim, også 9 under par.
Jordan Spieth fik omsider sin magiske putter til at fungere igen. Han brugte bare 22 putts på vej til en runde i 65 slag, -7, også North Course. Han ligger alene på 5. pladsen.

Svær South Course

Bedste runde på den noget sværere South Course var -6, hvilket rækker til en delt sjetteplads, og både Chris Stroud, Charles Howell III og Brandon Hagy præsterede det sammen med en håndfuld spillere på North Course.
Tiger Woods spillede South Course i bold med Tony Finau og Xander Schauffele, der fører FedEx Cup ranglisten. Tiger gik i -2 og er på delt 53. plads, mens Finau og Schauffele begge er et slag bedre.
Rory McIlroy, Alex Noren og den norske amatør Victor Hovland, der har fået en invitation til turneringen, ligger alle uden for cuttet.
Følg scores her.

Forrige artikelLuke Donald forlænger med Mizuno
Næste artikelHvilken herlig dag i Dubai!
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.