Det har ligget i kortene længe, at det var nødvendigt med et strategisk, formelt samarbejde mellem European Tour og PGA Tour i USA. Det er nu blevet en realitet.

I går offentliggjorde de to verdensdominerende tours hos mændene, at de har indgået det, der kaldes for en ‘strategisk alliance’.

De to tours vil samarbejde på en række områder, som inkluderer en global schedule, præmiepenge og spillerettigheder for de respektive medlemskaber. Samarbejdet gælder også kommercielle aftaler og PGA Tour har købt sig ind med en ‘minority investment stake’ i European Tour Productions, det produktionsselskab, som producerer og distribuerer indhold fra European Tour på verdensplan.

Samtidig får PGA Tours øverste chef, Jay Monahan plads i European Tours bestyrelse, og her er det vigtigt at bemærke, at European Tours øverste chef, Keith Pelley, ikke får plads i PGA Tours bestyrelse.

Det er uden tvivl det første, rigtigt afgørende skridt i retning af en egentlig World Tour, som har været på tale i årtier. Det nævnes, at den verdensomspændende Covid-19 pandemi har bidraget til at sætte skub i samarbejdsforhandlingerne og at de udfordringerne man har mødt i forbindelse med pandemien har bragt parterne tættere på hinanden.

 

Forrige artikelEmily overnatter på tredjepladsen
Næste artikelBed & Breakfast med vingård på vej
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.