Rory McIlroy (billedet/Getty) har for niende gang erobret førstepladsen på Verdensranglisten, efter at han søndag aften i opvisningsstil genvandt sin titel fra 2021 i The C J Cup i South Carolina. Det var hans 23. sejr på PGA Tour.

I en flot førerbold lå han lige med Kurt Kitayama efter 13 huller, men fik derefter birdies på de tre følgende huller, hvor Kitayama godt kunne føle sig lidt uheldig med tre pars, og hvor K. H. Lee hele tiden lurede lige bagved.

I bolden foran søgte Jon Rahm konstant efter de birdies, der kunne have bragt ham ind i billedet, men han havde marginalerne imod sig og løb til sidst tør for huller. Til gengæld havde Tommy Fleetwood en super dag, hvor han i -6 strøg helt frem som nr. 4 i denne slutstilling i toppen: 1. Rory McIlroy -17. 2. Kurt Kitayama -16. 3. K. H. Lee -15. 4. Tommy Fleetwood og Jon Rahm -14.

Forrige artikelJeff Winthers flotte slutspurt – Tyske sejre på såvel DP World Tour som LET – Lydia Ko vandt i Sydkorea
Næste artikelTirsdagsanekdoten om McIlroys ekstra motivation
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.