Danmarks største golfklub henter administrativ ekspertise i Nykredit og The Scandinavian.

Med mere end 2400 medlemmer er Smørum Golfklub Danmarks største. Det kræver en del på den administrative side, at få en så stor forretning til at hænge sammen, så derfor styrker Golf Manager Brian Stig Jørgensen administrationen kraftigt op til den kommende sæson.

Man han ansat Henrik Bjerring som Controller, hvilket er det samme som økonomichef. Han kommer til golfklubben efter mange år i Nykredit Operations.

”Som regnskabsmand er jeg fokuseret på, at orden i bogholderiet er en dyd. Men det er også vigtigt, at få tallene til at tale. En af mine stærkeste sider er at præsentere tallene, så de nemt kan bruges som beslutningsstøtte for ledelsen”, siger Henrik Bjerring i en pressemeddelelse. Han tiltræder på mandag, 12. februar.

Tuula Undall tiltræder 1. marts og kommer fra en stilling som Golf Manager med ansvar for Company days og medlemsrelationer på The Scandinavian. Det er de samme arbejdsområder hun skal varetage i Smørum. Hun har siddet ti år i bestyrelsen for Københavns Golf Klub og og har siden 2006 været medlem af DGU’s bestyrelse.

.

Forrige artikelEksperter skeptiske overfor PGA showet
Næste artikelThomas Bjørn i CNN’s Living Golf
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.