L’Albatros banen på Le Golf National synes at være den ideelle hulspils- og Ryder Cup bane.

Gennem tiderne er flere baner blevet skabt specielt til Ryder Cup. Det gælder f.eks. The TwentyTen Course på Celtic Manor, Ocean Course på Kiawah Island og naturligvis The Belfry i England. Historien om sidstnævnte er den pudsige, at banen efter den stod klar til turneringen i 1981 blev vurderet for dårlig til værtsskabet for Ryder Cup, som så i stedet blev flyttet til Walton Heath. Først fire år senere blev banen (modvilligt) accepteret, og så skete det fantastiske; Europa vandt Ryder Cup for første gang siden 1957! En europæisk lykkebane var fundet, og The Belfry er den af alle baner, der flest gange har været vært for Ryder Cup, fire gange i alt, senest i 2002.

Le Golf National er dog, selvom man skulle tro det, ikke skabt med Ryder Cup for øje, og får æren af at være den blot anden bane udenfor Storbritannien og Irland, der får det prestigefulde værtsskab i Europa – den første var naturligvis Valderrama i Spanien, hvor Thomas Bjørn fik sin debut som spiller.
Banen udenfor Paris er anlagt af og ejes af det franske golfforbund, og har siden åbningen i 1990 hvert år haft værtsskabet for Open de France.
Alting er bygget op fra grunden på en helt flad mark ved at benytte affaldsjord fra byggeprojekter over hele Paris, som arkitekten Hubert Chesneau, og den amerikanske banearkitekt Robert von Hagge, der var hyret ind som konsulent på l’Albatros-banen, kunne forme nærmest som i modellervoks. Det giver udpræget ’stadion’ fornemmelse, især omkring hullerne 15., 16. og 18., hvor der er masser af vand i spil. Selv for spillere på absolut højeste verdensniveau, markerer de afsluttende huller en kolossal udfordring, hvor alt kan ske, og netop det, gør l’Albatros til den ideelle Ryder Cup bane.

Banen hul for hul
Spillerne bliver udfordret fra første slag, som for de fleste vil være et langt jern eller en fairwaywood. Approach-slaget til green vil teste nerverne hos de fleste.
2. hul er et langt par3 over vand, hvor det er vitalt at finde det rette jern. Slår man for langt venter et svært bunkerslag mod vandet.
3. hul er et par5, hvor par ofte taber hullet.
4. hul er et langt par4, hvor et præcist drive er afgørende og 5. hul er igen et hul, hvor man risikerer at tabe terræn, hvis man ikke holder koncentrationen og får birdie.
6. hul byder på en 44 meter dyb green, hvor køllevalget i approachslaget er essentielt.
7. hul kræver to præcise slag til endnu en dyb green
Hul 8 er et langt par3, hvor vinden nemt spiller én et puds. Det er altafgørende at undgå den lille potbunker i venstre forkant af green.
For9 slutter med et langt par5, der oftest spiller ind i vinden, og green er dyb og smal, hvilket gør den vanskelig at ramme i to slag.

Bag9 starter med et kort par4, hvor de længst slående formentlig vil komme meget tæt på green, men vand til venstre udgør en trussel.
11. hul er et af dem, der er blevet ændret mest på til Ryder Cup. Søen foran green på par3 hullet er blevet udvidet, og der er tilføjet to nye bunkers bag green. Især hvis man skal jage en birdie, bliver udfordringen større.
12. hul kræver et modigt drive over bunkeren i højre for at opnå den bedste adgang til en højtliggende green, og nu begynder det virkelig at blive alvor.
13. hul, par4, kræver et meget præcist teeslag for at indgangen til green ikke spærres af høje træer, og længden skal passe, for indspillet er over vand.
Banens sidste par5, hul 14, blev forlænget i 2004, og er svært at nå i to selv for tourspillerne, især på grund af vinden. Her vil dramaet i mange matcher for alvor begynde, og nu bliver det sjovt.
15. huls green ligger nærmest på en ø ude i vandet foran klubhuset, og dette par4 kræver to perfekte golfslag, især fordi pinden kan stå mange meget svært tilgængelige steder.
16. hul er et fantastisk par3, der er blevet omlagt i 2016. En onduleret green giver mulighed for svære pin-placeringer, hvor vandet hele tiden er i spil.
De to afsluttende par4 huller går i hver sin retning, så er der modvind på det ene, er der medvind på det andet.
På 17. er der hverken vand eller bunkers, men det går op ad mod en ganske svær green, og i modvind er der langt.
Til gengæld kan man så nyde fordelen af medvind på 18., hvor der er vand i spil langs hele venstre side, ind foran og bag green. Normalt et par5 hul, men på touren og til Ryder Cup spilles det som par4 på 431 meter. Bunkers i højre er no go, ligesom vandet i venstre, så dette er et af de mest dramatiske afslutningshuller man kan forestille sig og man må håbe, at rigtigt mange af de 28 matcher i Ryder Cup først skal afgøres her.

DEL
Forrige artikelEcco Biom Hybrid 3
Næste artikelGolf og badeferie i Tunesien
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.