Den 22-årige Asserbo-pige, Karen Fredgaard, går fra succes til succes og fra den ene hæder til den anden i det amerikanske college-golf miljø.

For nylig blev hun kåret til American Athletic Conference (AAC) Player of the Year som kun den anden spiller fra University of Houston i Texas, og nu er hun blevet udtaget til det internationale hold i den meget prestigefulde Arnold Palmer Cup, hvor et hold af de bedste internationale collegespillere møder et hold af de bedste amerikanske collegespillere – både damer og herrer – i en Ryder Cup-agtig matchform. Matchen spilles fra 11.-13. juni på Rich Harvest Farms i Sugar Grove, Illinois.

Karen Fredgaard har haft et imponerende 2021, hvor hun vandt UFC Challenge i februar, og senest fik en tredjeplads i Augusta National Women’s Amateur. Hun er også blevet kåret til Golfweek’s National Player of the week og til The American Player of the week da hun vandt sin turneringssejr.

Arnold Palmer Cup blev stiftet af Arnold Palmer og The Golf Coaches Association of America i 1997, og holdene består af 12 kvinder og 12 mænd, der spiller sammen som partnere.

Foto: UH Cougars.

DEL
Forrige artikelUgens TV-golf: Stjerner i vrimmel
Næste artikelDrømmestart af dansk duo
Avatar
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.