Vi kan ikke tage sydpå i denne vinter, så vi kommer ikke til at drikke vine fra Middelhavsegnene, Sydafrika, Californien etc. i de lokale vingårde.

Det er heller ikke nødvendigt for at få fine vinoplevelser, som man udmærket over alt kan kombinere med en god runde golf.

Vidste du, at Danmark har ca. 1100 vingårde, og at omkring 115 af dem er EU-registrerede som erhvervsdrivende og derfor skal overholde en række EU-krav til deres vin, men til gengæld også kan sælge produkterne inden for EU?

I dag og de kommende tre dage fortæller vi om tre fine danske vingårde samt om en sommelier, der en dag blev så vild med at sælge vin, at han okkuperede sine forældres garage, sagde sit job som gymnasielærer op og gav sig til at sælge vin og arrangere vinsmagninger.

Hver af de tre vingårde har en fascinerende fortælling. Hvorfor begynder man at lave vin i et land, hvor det tidligere blev anset for umuligt? Og hvor godt lykkes det?

Du kan roligt forberede dig på at blive godt underholdt om fire succeshistorier. Druerne på billedet er fra Guldbæk Vingård, og om et par timer tager vi fat med beretningen om Cold Hand Winery ved Randers.

Forrige artikelEsbjerg GK er en supersprælsk 99-årig
Næste artikelFra utæt dunk til sanseberusende winery
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.