I mere end 100 år har det omtrent været en betingelse for amerikanske præsidenter, at de spillede golf, og ikke så få gange er det manifesteret sig i noget, de har sagt. Lad os tage nogle eksempler – først fra Donald Trump, som ejer en del golfbaner, som er meget værd i hans interviews og intet, når han laver selvangivelse – og som bl.a. udtaler, at

At eje en stor golfbane viser, at man har stor magt.

Jeg spiller ikke golf i shorts. Jeg hader at se mænds ben på golfbanen.

Trump er blevet beskyldt såvel for at snyde på golfbanerne som for at ødelægge dem ved at køre sin buggy for tæt – eller ind – på green. Han spiller også mere golf, end Obama nogensinde gjorde, selv om det var noget, han angreb sin forgænger voldsomt for. Nå, videre til andre præsidenter og lignende personer.

Det bedste ved præsident Eisenhowers tid var hans overbevisning om, at han skulle regere så lidt som muligt og spille så meget golf som muligt.
Alastair Cook

Det er utroligt, så mange der pludselig begynder at vinde over en i golf, når man ikke længere er præsident.
Præsident George Herbert Walker  Bush – og Eisenhower har sagt stort set det samme

Nogle af os beder i kirker, nogle i synagoger og nogle på golfbanen
Adlai Stevenson II (Guvernør i Illinois og to gange præsidentkandidat)

Jeg vil gerne dementere Bob Hopes påstand om, at jeg på min seneste golfrunde skød en eagle, en fugl, en hjort og et elgsdyr.
Præsident Gerald Ford – den eneste, der har fået hole-in-one, mens han var i embedet.

Min golfelskende ven Bob Hope spurgte, hvad mit handicap var, og det fortalte
jeg ham. Kongressen!
Præsident Ronald Reagan

Det ser ud som en fin form for træning, men hvad bruger man den lille bold til?
Præsident Ulysses S. Grant efter at have set en begynder slå adskillige luftslag.

Fik jeg afledt dine tanker lidt fra corona?!

Gettybilledet er af Donald Trump, som jeg er lige ved at foretrække i shorts og polo?

Forrige artikelTotal forvirring i USA
Næste artikelHjælp os med klubnyt – vi starter i Odense GK
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.