Har du lyst til golf, kan du i Simgolfs hyggelige lokaler både træne og spille golf med dine venner. Simgolf har 11 simulatorer i Grøndal Centret – 4 simulatorer i Golf Club Harekær og 4 simulatorer i samarbejde med Ballerup Gokart.

Simgolf er for alle golfere og ikke golfere. Hos Simgolf er det muligt at booke tid til golf uanset om du er medlem eller ikke.

Hos Simgolf booker man en simulatorboks pr. time og der anbefales op til 4 personer i en boks. Så prisen er ikke pr. person, men for hele boksen i den tid man booker.

Simgolf har forskellige priser på timer. Hverdage mellem kl. 9-16 koster det kr. 200 – i prime time fra kl. 16-22 koster det 350, og i weekenden kr. 300 mellem kl. 10-18 og udenfor dette tidsrum kr. 200.
Så er man f.eks. 4 personer i simulatoren i vores dyreste tid koster det under kr. 90 pr. person pr. time.

Hvis man bliver bidt af simulator golf, kan man i Simgolf købe et medlemskab; dette medlemskab koster kr. 800 om året, og så kan man få op til 40% rabat på prisen. Med et medlemskab får du rabat i alle Simgolfs centre.

Simgolf Grøndal har bar, og der er mulighed for at købe mad. Da der er 11 simulatorer kan der afholdes større turneringer med op til 44 deltagere. Der er også mange turneringer at vælge imellem, bl.a Monday Night, Firmasportens turneringer tirsdag aften, ”Natpisser klubben” mandag og onsdag morgen, Golfladies tirsdag morgen og Simgirls onsdag aften. Kan du lide at netværke og spille golf, så har Simgolf også sit eget erhvervs netværk, som spiller hver torsdag morgen.

Simgolf Harekær har store flotte simulatorer i et super flot lokale; det er helt nyt og lækkert.

Kodeordet i Simgolf er den hyggelige stemning og de dygtige medarbejdere, som med service og godt humør hjælper til den rette atmosfære.

I Simgolf benyttes Trackman til at måle golfslagene. Trackman er enestående på markedet; der måles på mange parametre, hvilket giver mulighed for mange trænings funktioner og en fantastisk spilleoplevelse. Alt sammen kombineret med flot grafik og ikke mindst et stort banebibliotek at vælge imellem.

Forrige artikelJoachim B Hansen er to slag foran i Dubai
Næste artikelGolfregler – hvad tror du og hvad er rigtigt?
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.