Aabybro Efterskole har altid tiltrukket idrætsbegejstrede unge. Den har linjer for fodbold, spring, dans, ski & board, fitness, håndbold og fra 2019 ganske logisk også golf.

Her samarbejder man med Aabybro Golfklub, som eleverne altid vil være velkomne til at spille, når de har tid og lyst. Den lokale pro-træner er en del af træner-teamet.
På skolen har man indrettet indendørs faciliteter med såvel simulator som Trackman. Det giver optimale forhold for golf hele året rundt. Desuden er der på skolen anlagt en ny putting- og indspils¬green.
I årets løb bliver der arrangeret ture til andre baner, så man får masser af afvekslende udfordringer på forskellige baner. I kort afstand fra skolen ligger bl.a. Brønderslev, Øland og Blokhus golfbane

Aabybro Efterskole har altid balanceret det sportslige og det boglige. Den har såvel 8. som 9. og 10. klasse. Specielt for 10. klasse er, at alle skal vælge et fokusområde blandt tre vigtige og attraktive muligheder: International (sprog), science (naturfag) og samfund (historie, kultur, politik og medier).
Aabybro ligger 20 km nordvest for Aalborg med kun 15 km til Vesterhavet, så der venter store naturoplevelser på den, der søger til skolen, der har 40 medarbejdere og 220 elever. Skolen lægger udover det faglige og sportslige vægt på musik, kreativitet og socialt liv.
Aabybro er et oplagt bud for den, der søger et efterskoleophold med golf som en vigtig ingrediens.

Forrige artikelGreve har velskabte bløde former
Næste artikelGarmin Z80
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.