Kikkert eller GPS. Den debat har jeg tit haft. Ikke mindst fordi at jeg var den person der for mere end 10 år siden bragte de første GPS modeller til Danmark. Det var SkyCaddie SG2 der imponerede mig med med dens evner til at give mig, den korrekte afstand til og over alle forhindringer på golfbanen. Jeg kunne alle argumenterne for at vælge GPS i stedet for kikkert i søvne. Efter at have testet Garmins nye kikkert Z80, er jeg nødt til at gennemgå mine argumenter igen, og jeg er bange for at de ikke længere holder.

Når du tænder for kikkerten på golfbanen loader den banerne i nærheden, og beder dig bekræfte, at den har fundet den bane du ønsker at spille. Jeg har endnu ikke oplevet at den har identificeret den forkerte bane.
Brugen minder meget om den traditionelle kikkert hvor du aktiverer sigtekornet ved et tryk på en knap øverst på kikkerten. Ved
aktivering begynder kikkerten at søge efter flaget og det fungerer rigtig fint at den bliver ved med at søge til den er sikker på at have identificeret flaget. Samtidig vil du se et GPS billedet ude i siden af skærmen her vil den vise dig afstanden til strategisk vigtige punkter. Det er således 100% samme oplevelse så en traditionel kikkert og GPS.

Når du aktiverer kikkerten og flaget er identificeret, dukker der et billede op af grenen samt afstanden til flaget, til for- og bagkant. En linje viser hvor på grenen flaget står så du ved om flaget er i forkant, bagkant eller i midten. Garmin Z80 kan endda hjælpe dig med retningen selvom du ikke kan se flaget. GPS enheden ved hvor greenen er, og når du peger kikkerten i retningen af green viser en indikator i søgeren når du peger på centrum af green. Det er altså ret smart.

Jeg har spillet 5 runder med Garmin Z80, og det er helt sikkert den lækreste kikkert jeg har benyttet. Det bliver ikke nemt for Garmin at fravriste mig den. Jeg troede aldrig at jeg skulle sige, at en kikkert var min foretrukne afstandsmåler, men jeg må overgive mig. Den er virkelig lækker. Et så lækkert stykke elektronik har selvfølgelig en pris, og den er ikke lav. 5.399,- har jeg set den til og det er mange penge. Lad være med at teste den, hvis du ikke har pengene, for når du først har prøvet den, bliver det svært at sige nej. Den fejl har en af mine spillepartnere allerede begået, og det varer ikke længe før der hænger en Garmin Z80 på bagen.

Hvis jer skal finde noget at brokke mig over må det være prisen. Batteritiden er ”kun” på 15 timer hvilket er meget lidt. Jeg har ikke skiftet batteri på min Bushnell siden anskaffelsen for to år siden. Batteriet skal selvfølgelig og arbejde meget mere for at vise GPS informationen.

Forrige artikelAabybro Efterskole – fra 2019 også med golflinje
Næste artikelKirsten og Mogens skal på deres ottende long stay
Avatar photo
Jan Olsen er en erfaren golfspiller. Som mangeårig elitespiller har Jan stor erfaring med alle dele af spillet. Da han spillede bedst, var handicappet 0, og hans bedste resultat en sølvmedalje ved DM. Han kan lejlighedsvis stadig score i 70'erne. Som uddannet fotograf vil Jan stå for mange af Golfbladets videoer, ikke mindst i samarbejde med Ronnie Lindeskov omkring instruktionsvideoer.