Det er fem år siden Adam Scott som den første australier vandt Masters. Det ændrede hans liv.

April 2013. Augusta, Georgia. I silende regn opnår Adam Scott sin fine golfkarrieres allerstørste resultat, da han efter to dramatiske omspilshuller mod Angel Cabrera vinder The Masters Tournament.

Det øjeblik blev livsændrende for den sympatiske og elegante australier, der blev den første golfspiller fra den store, stolte golfnation, der vandt turneringen.

Da Scott holer sit vindende putt på 10. green, få minutter efter at Cabreras birdieforsøg lige akkurat er krøbet uden om højre side af hullet og lagt sig tilrette to centimeter fra kanten, er klokken 9.45 mandag morgen hjemme i Australien.

Alting er gået stå. Alle følger The Masters. I parlamentet udsætter man en debat; der er vigtigere ting i livet end politik.

Der var fra dagens start flere australiere om buddet. Jason Day, der var de flestes forhåndsfavorit, og Marc Leishmann, havde chancen, men tog den ikke og blev nummer 3 og delt 4. Sidstnævnte side om side med Tiger Woods, der måtte opleve sin gamle caddie, Steve Williams, hovere forfærdeligt, som om det var ham, og ikke hans spiller, der havde vundet turneringen. På sjettepladsen fulgte i øvrigt Thorbjørn Olesen, der fik sit helt store internationale gennembrud og var feltets bedste spiller over de sidste tre dage, men trods alt ikke kunne overleve, at Scott havde været ni slag bedre på første runde.

Da dagen var omme, var Adam Scott last man standing i den lune regn. ”There it is!” brøler han da puttet sidder lige midt i hullet og alting forløses. Ikke bare for Adam Scott selv, men for en hel golftosset nation.

GOLFBLADET mødte Adam Scott i Orlando i januar, hvor han fortalte om, hvad den sejr betød for ham.

”Det var det man kalder for A Life Changer,” siger han. ”Der var så mange aspekter i den sejr. Ikke alene lykkedes det mig endelig at vinde en major efter at have været tæt på flere gange; ikke mindst året forinden til The Open, hvor jeg havde lidt et forfærdeligt nederlag. Jeg blev også den første australier, der vandt Masters, men i virkeligheden betyder det intet hvem du er og hvor du kommer fra. At vinde The Masters er noget helt fantastisk. Det er en af de meget få turneringssejre, der lægges mærke til af mange andre end golfspillere. Det var utroligt at opleve den opmærksomhed og anerkendelse, jeg fik fra mennesker udenfor golfens verden,” siger Adam Scott, som i dag er 37 år.

Fan af Greg Norman

”Jeg vidste selvfølgelig alt om, hvor meget min sejr betød hjemme i Australien. Det var meget stort. Jeg husker, hvordan jeg selv som barn stod meget tidligt op for at sidde og følge de sidste ni huller af The Masters, og håbede på at Greg Norman ville vinde. Han var mit idol og min inspiration, og alle ventede jo på at det skulle lykkes for ham, men det lykkedes aldrig. Siden jeg selv blev professionel, spillede jeg vel med i Masters i 10 år inden jeg vandt, og hvert eneste år spurgte medierne – fra hele verden – om det samme; hvornår vinder en Australier Masters? Og bliver du den første? Der har været mange store australske spillere gennem årerne – ingen så store som Greg Norman, men dog store – så det var en kolossal ære for mig, at det blev min skæbne, at blive den første,” siger den altid sympatiske og ydmyge Adam Scott.

”Bare det at tale om det i dag, fem år efter, er følelsesladet for mig. Man skal huske på, hvor mange følelser, der er i golf, hvor stort et mentalt pres der er på en. Når man har den passion omkring spillet, som vi alle har, og man så står der og har chancen for at opnå noget unikt, tilmed i mit tilfælde året efter et meget hårdt nederlag i The Open, jamen så skal det blive følelsesladet. For mig betød den sejr alt, og den gav mig et enormt skub fremad. Både som golfspiller og som menneske,” siger Adam Scott.

Godt liv og tro på fremtiden

2017 var ikke nået stort år på golfbanen for Adam Scott, der blot nåede at spille 16 turneringer og gik glip af FedEx Cup slutspillet. Udenfor banen, havde han det derimod bedre end nogensinde.

”Det var et skønt år, 2017. Min kone og jeg fik vores andet barn i august, en vidunderlig lille dreng, og det tog fokus fra golfspillet. Vi var så heldige, at kunne tilbringe rigtigt meget tid sammen som familie. Noget, som jeg virkelig har værdsat. Sidst på året gik jeg så i gang med at træne igen, og jeg har sat mig sportslige mål for 2018. Først og fremmest handler det om at genfinde den stabilitet i spillet, der er gået tabt, og her synes jeg, at jeg er på ret kurs. Det går fremad, og jeg er tæt på at være hvor jeg skal være. Jeg bliver enormt inspireret af at se hvor gode de andre gutter på touren er; hvor godt de spiller, og det vil nage mig, hvis jeg ikke kan komme tilbage og presse dem. Jeg er meget opsat på igen at komme til at spille på højeste niveau og på at vinde turneringer igen,” siger Adam Scott, der har haft en stigende formkurve i sæsonens tidlige turneringer.

Måske kan han skrive et nyt kapitel i Masters’ og australsk golfs historie i næste måned på Augusta National Golf Club

DEL
Forrige artikelMasters: Champions Dinner
Næste artikelMasters: Amen Corner
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.