Der er sket ting og sager indenfor golfbeklædning siden Young Tom Morris’ vandt The Open.
Der er forskel på golfbeklædning i dag og så tilbage i 1860, hvor Young Tom Morris havde sin gang på Old Course i St. Andrews og de andre skotske links. Udviklingen gennem de seneste 150 år har været enorm.
Vidste du for eksempel, at den samlede vægt af en moderne tourspillers outfit – inklusive regnjakke og regnbukser – i dag blot vejer omkring halvdelen af hvad Unge Tom Morris’ jakke alene vejede i 1860?
Dengang var golfmoden for herrer et three-piece sæt bestående af bukser, vest og jakke i kraftig tweed, skjorte og slips. Unge Tom var smart, så han spillede med en Tam-O’Shanter hat.
Fra tweed til thermal-wear
I dag bruger de store beklædningsproducenter som Galvin Green mange penge på at udvikle nye tekstiler og designs, der både er vind- og vandtætte, åndbare og giver fri bevægelighed til at svinge golfkøllen. Det var der ikke meget af i 1860’erne, hvor golfspilleren, hvis det var meget varmt, højst smed jakken, og må have svedt tran trods den altid friske brise ved kysten. På en regnvejrsdag som man jo ikke sjældent oplever i det skotske, har tweed-jakken formentlig næsten fordoblet sin vægt i løbet af de 18 huller.
Hvis man syntes at mændene havde det hårdt, så er det intet imod hvad de forholdsvis få kvindelige golfere dengang måtte lide under. I Victoria-tiden i 1890’erne var det helt normalt, at kvinder spillede golf iført korset, krinoline kjoler med store puf-ærmer og hat af datidens ret omfangsrige størrelse. Også her har golfmoden ændret sig til det positive.
