Da klubben selv overtog banen, blev det såvel billigere i kommunale udgifter som sjovere at bidrage til overskuddet

Der skete en kovending, da Benniksgaard GK for godt et år siden købte baneanlægget. Grundskyld og ejendomsskatter bortfaldt, og medlemmer stod i kø for at hjælpe med den daglige drift: Tømme skraldspande, fylde boldvaskere, passe og pleje udenomsarealer, ikke mindst driving range, vedligeholde buggies og meget andet.
Pro’en gennem et dusin år, René Haahr Klausen, driver dels sin egen forretning og er dels ansat som leder. Da han er en meget livlig og engageret person, der har lært flertallet af medlemmerne at spille og fittet deres udstyr, er forståelsen perfekt.

Mentorordning
I byen, som Rapanden Rasmus kommer fra, er begynderne ikke kaniner, men ællinger. Der kommer normalt ca. 50 til hvert år, og de får ikke bare træning med René. I den første måned står der hver tirsdag eller onsdag aften øvede mentorer parat til at tage sig af dem.
Derefter deltager de i en ugentlig Ællingematch, men har de skæve arbejdstider, kan de kontakte en mentor på en telefonliste og blive hjulpet af ham/hende på de tidspunkter, de kan. Det vil mange klubber kunne kopiere med succes.
Ællingerne spiller alle fra rød, så de vænnes til, at man spiller der, hvor man hører hjemme og ikke straks som mand forsøger sig fra gul.

Samarbejde
Klubben lejer lokaler til proshop og restauration i Benniksgaard Hotel, hvis ejer Mads Friis fik ideen til golfbanen. Aldrig har der været solgt flere golfpakker med hotelophold og greenfees end nu, hvor hotellet også driver et anneks, som tidligere husede en efterskole.
– Jeg var i tvivl, om golfspillerne var interesseret i at bo i annekset, selv om det ligger tæt på, men mange vil faktisk helst bo der, hvor det er lettere at have selskabelighed som gruppe, fortæller Mads Friis, og hotellet har allerede flere golfbookinger i år end i hele 2018.

Overskud
Greenfees fra golfpakker skæpper godt i kassen hos klubben, der kom ud af 2018 med et fint overskud, som kan investeres i bane og medlemmer, og der sker virkelig meget på banen.
I årenes løb er den barske rough gradvist blevet udtyndet, så den i dag ikke er det, spillerne fokuserer mest på. Det har pudsigt nok resulteret i, at anlægget fremstår endnu smukkere med de grønne områder som kulisse for Flensburg Fjord, Okseøerne og Nordtyskland.

Renoveret par-3-bane
Der er tre helårsansatte greenkeepere og to ekstra i sæsonen, og de sørger for, at greens bliver holdt, som var de billardklæder, og desuden er 6 huls par-3-banen blevet renoveret, bl.a. med tilskud på 250.000 kr. fra Sønderborg Kommune. Nu er den et vigtigt led i bestræbelserne på at holde på begyndere og tiltrække unge fra skolerne i Rinkenæs og Gråsten, ligesom den bliver vigtig i kampen om turisterne, der lejer sig ind i sommerboliger ved fjorden.

Banen
Banen, tegnet af Michael Traadsdal Møller, er dels en naturoplevelse, hvor man hele tiden har en storslået udsigt, dels meget varieret i sine udfordringer i det bakkede terræn.
Første hul er et kort par-3-hul, der viser, om man fik styr på jernene i opvarmningen. Efter to huller hhv. ned og op ad bakke kommer det første originale indslag, par-4 hullet 4, hvor man fra det eleverede udslag fristes til at drive den store bakke på den anden side af dybet, men der er længere, end det ser ud til.
Næste usædvanlige hul er 7, hvor man gennem en trærække kommer til et afsluttende dogleg højre med en sø foran green. Et hul med mange beslutninger undervejs. Hul 8 har en usædvanligt stejl bakke at besejre fra endnu en eleveret tee. Igen med svære beslutninger om, hvordan man kombinerer hensyn til længde og højdeforskel.
Hullerne 9, og 18 er banens kedeligste, men de har været svære at gøre mere ved med de betingelser, fredningsmyndighederne stillede.

Bag-9
Til gengæld er der mellem 9 og 18 flere huller, man aldrig vil glemme. 13. hul er de manges mareridt, hvor man først slår langs en fårefold i højre, derefter skal undgå rough og en sø lige fremme og tage sig i agt for en stejl skråning i højre – hvorefter green ligger bag en sø og ved siden af en skov.
15 har en green a la hul 16 på Augusta National, hvor mange får chancen for at eftergøre Tiger Woods’ drømmechip fra Masters 2005. Det bliver lidt lettere, når greens når deres tophastighed senere på året. Nu var det bittert at se bolden standse få centimeter fra flaget.
På 16 skal man slå over en sø med et rigt fugleliv, før man bestiger det fælles udslagssted for 14 og 17, højt hævet over omgivelserne og med dagens bedste udsigt – i øvrigt ofte i selskab med store grupper af vandrefugle, for hvem stedet er dagens største øjeblik på Gendarmstien.

Ved siden af golfen
Restaurantens kvalitet er for mange en overraskelse, hvis de ikke på forhånd har hørt, hvor god den er, såvel i aftensmåltidet som den righoldige morgenbuffet, der i 2017 blev kåret som Danmarks bedste.
Mads Friis har andet at byde på mellem runderne eller for medfølgende ikke-golfspillere. Man kan leje en otte personers minibus, evt. med en alt vidende guide – og hvad kan man så opleve: Dybbøl og Sønderborg Slot; Nolde Museet eller Tønder Kunstmuseum; Alsion eller Danfoss Universe; dæmningen til Rømø eller færgen til Fanø, shopping i Flensburg eller grænsekiosker, færgen Hardeshøj – Ballebro med indkøb af vikingemjød etc.
Ingen behøver kede sig.

Forrige artikelOpmuntring for Cappelen
Næste artikelTirsdagsanekdoten: Golf på Månen
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.