Thorbjørn Olesen er det oplagte bud og er også kandidat til Ryder Cup – men kan Lucas Bjerregaard følge op på sin første sejr, og hvem kan ellers gå til tops?

Et studium af Verdensranglisten midt i februar giver et lidt trist resultat. Det er mange år siden, at ’dansktoppen’ har set således ud: 86. Thorbjørn Olsen. 129. Søren Kjeldsen. 204. Søren Bjerregaard. 348. Lasse Jensen. 426. Jeff Winther. 510. JB Hansen. 572. Thomas Bjørn.
Hvad, hvis vi ser på sæsonstarten ud fra Race to Dubai? Så ser det således ud: 57. Thorbjørn Olesen. 75. Jeff Winther. 81. Thomas Bjørn. 89. JB Hansen. 99. Lasse Jensen. 189. Lucas Bjerregaard.
Heller ikke opmuntrende, men det ser knap så slemt ud, hvis vi går lidt dybere ned i tallene.

Olesens uheld
Thorbjørn Olesen var lodret uheldig, da Super 6-formatet for første gang talte til ET i ISPS Handa World Super 6 i Perth. Da feltet sluttede tre dages spil, var Olesen på delt 2. plads i -10 og blev seedet til anden runde af finaledagens seks-hullers-matcher.
Her mødte han Callan O’Reilly, Australien, og spillede sine seks huller i -3. Han var imidlertid løbet ind i en spiller, der i -4 toppede på de seks huller og vandt 3-2. I en normal turnering havde Olesen fortsat været med helt i toppen. Nu var han ude, mens O’Reilly i runden efter røg ud mod James Nitties.
Olesen ser ud til at være velspillende, og vi kan have forventninger til resten af året.

De andre
Efter Lucas Bjerregaards første ET-sejr er forventningerne store til 2018, men i første omgang er de langt fra blevet indfriet. Mon ikke erhvervelsen af Den Gyldne Golfbold og den længe ventede sejr trods alt vil være den inspiration, der får ham tilbage i toppen af felterne igen.
Flere danske spillere benyttede for et år siden de tidlige turneringer til at få et godt grundlag for generhvervelse af deres ET-kort, men det er ikke helt sket i år. Bedst er det gået for Jeff Winther, der med fire klarede cuts og placeringer mellem nr. 14 og 27 er nr. 75, men der mangler lige den topplacering, der kan give en afgørende polstring af tegnebogen.
Lasse Jensen som nr. 99 er bagud i forhold til 2017, mens JB Hansen, der næppe kan komme ind i så mange turneringer, med en 6. plads i Joburg Open sikrede sig den hidtil bedste danske placering i år. Det bliver spændende, hvad Hillerødspilleren, der engang på sin hjemmebane gik en 59er, får af chancer og resultater. På ECCO Tour vandt han årets første turnering, Mediter Real Estate Masters i -15, og det var ikke hans første sejr i en pro-turnering, men den første som pro. Som amatør sejrede han i 2010 i Golf Experten Open!
Selv om fokus er på Ryder Cup, har Thomas Bjørn gjort det nydeligt, og det er slet ikke usandsynligt, at han midt i kaptajnsarbejdet viser sit kommende hold, hvordan han forventer, at de skal spille.
Søren Kjeldsen har endnu årets første klarede cut til gode, men det må da komme.

Kvinderne
Vi skal vænne os til ikke at se meget til danskerne på Ladies European Tour, der gisper for at få vejret. I 2018 er 20 turneringer en fremgang for to, og det er ikke til at leve af at spille på LET for tiden.
Der er kommet tilbud om hjælp fra mange sider, bl.a. LPGA, men det er indtil videre blevet afslået i håb om, at bedre tider vil gøre det lettere at få arrangører. Skal vi da ikke have en turnering i Danmark igen?
Heldigvis har de bedste danskere sikret sig kort til LPGA, hvor starten på året har været vaklende, men ikke katastrofal. På Rolex Rankings lå Nicole Broch Larsen 15. februar nr. 91, mens Nanna Koerstz Madsen er nr. 130 og Emily Pedersen, der synes at have visse mentale problemer, nr. 151.
De tre spillere har alle talentet til at være med i den bedste del af LPGA-felterne. Forhåbentlig er de ikke ved at give efter for følelsen af ikke at kunne holde forholdene på LPGA ud i længden.
Hvad vil Puk Lyng Thomsen, der med sikkerhed har styrken til LET? Hun ved det vist ikke selv endnu. Måske skal hun på college i USA, måske turner hun pro – vi må vente og se.