Danskerne dominerede stort på Stage 1 af kvalifikationen til European Tour.

Dansk første-, anden- og tredjeplads på første stadie af European Tours tourskole er nærmest en uhørt flot præstation. Og det er præcis hvad Frederik Dreier, Nicolai Kristensen og Matthias Gladbjerg i dag præsterede på Fleesensee i Nordtyskland.

De tre danskere gik de sidste 18 huller i hhv. -4, -6 og -4, og for at de ikke skal være løgn sluttede formstærke Nicolai Tinning på en delt 5. plads også han efter en runde i 4 under par. Også Niklas Nørgaard Møller, på en delt 10. plads, kom blandt de 15 spillere, der dermed kvalificerede sig videre til Stage 2, der spilles 2.-5. november på fire forskellige baner i Spanien. Se scores her:

Imponerende bedrift

Danskere har før gjort det godt og vundet på Stage 1, men os bekendt, har der aldrig været en lignende dansk dominans. Det er meget imponerende.

I øvrigt fik Sverige også fem spillere videre til næste trin i kvalifikationen. Også de ligesom danskerne i høj grad et produkt af ECCO Tour.

Der spilles yderligere syv turneringer på Stage 1 over de kommende uger, hvor flere danskere forventes at stille op. Den afgørende Q-school spilles over seks runder fra 10.-15. november på Lumine Golf Club i Taragona i Spanien.

Forrige artikelNy teknologi hjælper greenkeeperen
Næste artikelDanske golf-rejsende kan slippe for at slæbe deres bagage, samt stå i check-in kø
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.