Golfbanen på den lille portugisiske ø Porto Santo spiller helt ud til kanten af de lodrette klippevægge. Et sansebombardement, som Ballesteros har designet langt ude i Atlanterhavet.

Vi er kommet til klippeøen Porto Santo, som er naboø og lillebror til Madeira. Øen har kun en golfbane, men der er tale om et pragteksemplar. Golfbanen åbnede i 2004 og har tre gange lagt græs til Europa Tour, men på trods af golfbanens åbenbare kvaliteter har det været svært at lokke golfturister hertil. Lige indtil danske rejsebureauer fik den gode idé at sende golfspillere hertil. Primo Tours og Dansk Folkeferie begyndte at sende de første hertil i begyndelsen af 2016 og nu vrimler det med danskere i vinterhalvåret. Primo Tours gæster flyver hver fredag fra Billund, mens Dansk Folkeferie flyver fra København på søndage.

Porto Santo invaderes af turister om sommeren. De kommer for at nyde den 10 km lange sandstrand og det klare friske vand. I vinterhalvåret er det kun de seje, der dykker ned i det omkring 18 grader varme havvand. Til gengæld giver det milde og varme klima perfekte forhold til at spille golf.

Et postkort værdigt

Vi møder starteren på 1. tee. Han har haft travlt med at sende folk af sted hele formiddagen. Næsten alle har valgt en starttid om formiddagen og det betyder firebolde og pres på banen. Men det glider alligevel.

Starteren signaler at vi kan slå ud. Foran har vi en udsigt, der snildt kunne være et postkort værdigt. På højre side over klubhuset krummer landskabet i en stejl kurve, der går en lang vej mod toppen af bjerget, og på den modsatte side møder øjnene andre bjerge, højere og længere væk. Imellem disse store og langstrakte bjergskråningen står vi og har en imponerende udsigt til Atlanterhavet. Wauw!

Hul 1 spiller hele 399 meter fra gul (358 m fra rød), men længden bør ikke afskrække, idet fairway hælder nedad og vi får en masse meter forærende, fordi bolden ikke kan finde et hvilepunkt. Et godt tip er at slå udslaget i højre side, da fairway falder mod venstre.

Vi er lidt hjælpeløse indimellem. Underligt nok har shoppen ingen golf guide, der kan vise os, hvor langt der er til diverse søer og bunkers – og på Severiano Ballesteros golfbane er der rigeligt at begge dele. Nogle pinde viser afstande til green, og vi har også nogle hullængder, som er angivet på scorekortet. Resten må vi selv finde ud af.

På hul 2 fortsætter det nedad. Pas på venstre side, hvor bolden godt vil løbe ud over kanten og forsvinde i buskadset. Udsigten til det skinnende blå Atlanterhav er der stadig, og vi stopper automatisk for at hæve blikket og nyde udsigten.

Udfordringerne står i kø

Hvis man hurtigt skal beskrive banen må det være ”en super kuperet bane, hvor man ofte står på et teested og spiller meget langt nedad, eller også kæmper sig opad”. Det er måske lidt fortegnet. Man spiller i virkeligheden på en bjergskråning med tre plateauer med fairways, der godt nok kan have et stort fald eller stigning, men alligevel muligt at kontrollere. Selvfølgelig er det en stor udfordring at vurdere længden ned af en bjergskråning. Det siger sig selv, at en bjergbane også byder på skrå lejer, men der er rigelig plads til at slå en skævert. Fairways er brede som franske boulevarder, og roughen er ganske lav. I alt fald let at spille fra.

Banen er særdeles kuperet. Det giver nogle trætte ben og ømme muskler, hvis man går banen rundt. Det kan man sagtens, men er man mere behagelig anlagt kan det anbefales at vælge en golfvogn.

De store udfordringer taget i betragtning, så virkede det lidt pauvert med de ekstra tildelte salg. Nuvel – man må vel indstille sig på at få tæsk på en fremmed bane, men det virker som om at der ikke bliver giver ved dørene. Vi har godt nok svært ved at skrabe point sammen til et scorekort, der kan puste sig lidt op i forhold til alle de andre i kassen, som Primo Tours har stillet op. Det er kun de tre bedste scores man skal indlevere og som kan udløse præmie.

Hjemmefra har vi allerede booket nogle golftider, så det gælder bare om at springe på bussen fra hotellet Vila Baleira til golfbanen. Den lille køretur på ca. 10 minutter er en gratis service som hotellet leverer, man vælger blot den afgang, der passer bedst i forhold til teetime. Turen tilbage til hotellet om eftermiddagen følger ligeledes en køreplan.

Flotte greens

Man skal ikke ryste på hånden – især ikke ved indspil til en green foran en sø, og dem er der flere af. Tag for eksempel hul 5. Bolden skal flyves omkring 120 meter til pinden og lander den blot 5 meter før, så er den i vandet.

Hul 10 er et super udfordrende par5-hul, der måler 458 meter fra gul (422 m fra rød). Fra tee slår man over en sø, hvor den skal sidde præcist for i næste slag igen at kunne komme tør over søen, der lige har taget et knæk på 90-grader.

På hul 11 fortsætter herlighedsværdien. Vi står på gul tee som ligger højt hævet over fairways og vurderer, hvor langt faldet er er og vinden, ikke mindst. Modvinden kan betyde to jern mere.

Der mangler måske lidt i vedligeholdelse af fairways. Der er lidt ukrudt hist og her, og græsset er lidt tyndt sine steder. Men greens har tæt græsvækst og er som blæst for ukrudt. Der sprøjtes så det kan mærkes. De er vanvittigt jævne, fløjlsbløde og overraskende hurtige – der skulle gå tre dage før vi begyndte at finde farten på greens.

Frem med kameraet!

Vinden bliver presset op over de høje klipper og tager fat i kasketten i det øjeblik vi bevæger os mod teestedet på hul 13, og langt under rammer bølgerne klippeskær og kaster hvidt skum. Wauw! Vi prøver at koncentrere os om at slå et kontrolleret slag til pinden. Langs fairway i hele venstre side truer afgrunden, og den trussel sin indvirkning: Et jernslag, der burde være ren rutine, bliver ramt med tåen og bolden fiser ud over klippekanten i lav flugt!

På teestedet på hul 14 står vi på det yderste af et klippefremspring og nyder udsigten til Atlanterhavet og den monumentale klippevæg. Vi vender næsen og står overfor et par 4-hul, der kræver sit mod for at flyve bolden de ca. 180 meter over en dyb kløft og lande den efter doglegget.

En afstikker til Madeira

En gang om ugen arrangerer Primo Tours en tur fra Porto Santo til golfbanen Club de Golf Santo de Serra på Madeira. Efter blot ca. 20 minutter sætter det lille fly landingshjulene ned, og vi kan køre op på bjerget til golfbanen som ligger i 600 meters højde. Santo de Serra er ofte indhyllet i skyer, men denne morgen skinner solen og vi er tilmed begunstiget en meget let brise.

Santo de Serra er oprindeligt anlagt med 9-huller i 1937, men blev i 1991 redesignet af Robert Trent Jones Sr. og består i dag af 27 huller. Vi spiller sløjferne Machico og Desertas, som i øvrigt er de samme to sløjfer der har lagt græs til europatouren. Og vi bliver hele tiden afbrudt – eller rettere vi lader os afbryde af den smukkeste udsigt. Vi er omgivet af frodige grønne bjergtoppe med udsigt til Atlanterhavet, der står i en knivskarp blå farve og det bagtæppe følger os hele vejen rundt.

DEL
Forrige artikelHans Henrik Burkal skifter til Korsør
Næste artikelHvad skal tilskuere have lov til?
Avatar photo
Klaus Hybler er en erfaren journalist og Klaus er ofte på farten når han dækker emner som rejser og baner, men Klaus tager ofte andre emner op, som berører golflivet i Danmark, om det så er i den enkelte klub eller på unions-niveau hos DGU.