Peter Thomson Getty Images
Peter Thomson (foto: Getty).

 

Tirsdagsanekdoten

Medicinmand mod regnvejr

Peter Thomson er bedst kendt for at have vundet The Open ikke fem gange mellem 1954 og 1965, men han havde også en stor del af æren for, at golf er blevet udbredt i Asien og mange stillehavsnationer. På sine PR-rejser for golfspillet oplevede han mange mildest talt usædvanlige ting. Fx spillede han en gang en lille turnering i Malaysia, der var ved at blive totalt spoleret af regn.

– Det virkede, som om regnen simpelthen var uendelig, fortæller han, – men så tilkaldte arrangørerne en Bumoo.

– Hvad det er for en? Ja, man finder ham ikke i en ordbog, men det er altså sådan en slags modsat regnmager. Nogen danser for at tilkalde regn i tørkeperioder. Denne Bumoo satte sig under et træ midt på golfbanen med en håndfuld knogler. Han byggede et smukt bål, ristede nogle hvidløg over det og viftede røgen i forskellige retninger og …. før vi næsten kunne opfatte det, var regnen væk.

– Bumoo’er er meget dygtige til deres arbejde og, fik jeg at vide, endda ganske billige.

DEL
Forrige artikelTriumf for verdens nr. 417
Næste artikelEl-scooter til golfbanen
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.