Emily Kristine Pedersen er den bedst placerede af de tre danskere i LET’s spanske sæsonfinale, Andalucia Costa del Sol Open de España. Hun er efter tredje runde placeret på en delt 26. plads i -2 efter en runde i 75 (+2) slag på Alferini banen på Villa Padierna resortet på Solkysten.

Smilla Tarning Sønderby er dog den mest stabile, for hun har nu gået alle tre runder i par, 73, og ligger derfor to slag efter Emily som nummer 37.

Yderligere et slag efter er Nicole Broch Estrup placeret på 41. pladsen efter en fin runde i dag i -2.

De sidste spillere er endnu ikke kommet ind, men schweiziske Morgane Metraux driller favoritterne og fører aktuelt i -12. Et slag efter følger lige nu irske Leona Maguire og den spanske amatør Cayetana Fernandez, mens de to svenske veninder, Maja Stark og Linn Grant, der kæmper om at vinde ranglisten, ligger hhv. nummer fire og fem.

Se stillingen her.

Foto: Morgane Metraux (c) Tristan Jones, LET

Forrige artikelEmily Pedersen er nr. 18 – resten er tavshed
Næste artikelDPWT: Sejre til storfavoritten og sensationen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.