Cobra har i det seneste år slået sig fast som et mærke man skal regne med, og de er med på forkanten af udviklingen af nyt udstyr.

Et af de vigtigste kapløb fabrikanterne deltager i er det der gælder om at udvikle drivere der slår længere og mere lige end konkurrenterne. Cobra er med helt fremme i det kapløb og har netop sluppet den nyeste model. Cobra F8 og F8+ er navnet på de to nye drivere. Det første der fanget øjet er det smukke smedede køllehoved der ikke ligner noget jeg ikke har set før.

Med CNC maskinfremstillede køllehoveder er det muligt at lave tykkelsen på slagfladen mere præcis og gør det muligt at lave den tyndere. Det resulterer i højere boldhastighed og længere slag.
Det runde mønster i midten af slagfladen kalder Cobra for Dual Roll Technology, og skulle optimere de slag der træffes over eller under sweetspottet. Det vil også hjælpe de golfspillere der rammer bolden højt på tåen eller lavt på hælen.
F8 vil være den driver du skal kigge efter hvis du vil have maksimal tilgivelse. F8+ er til de lidt bedre spillere der kan lide at arbejde med bolden. Begge drivere kan justeres i loft og placering og mængde af vægt.

Det er en af de flotteste drivere jeg har set, og jeg har fået lov til at låne en til test. Desværre er den ikke nået frem til deadline, men den ryger i bagen 4 minutter efter postbuddet ringer på. Om jeg er lige så glad for den efter at have haft den med i TrackMan og på golfbanen kan du læse om i næste nummer.

Cobra F8 og F8+ er begge set hos GolfExperten til 3.299,-.

Forrige artikelLuksuriøs miniferie og golf i hjertet af Provence
Næste artikelHvem havde troet det…?
Jan Olsen
Jan Olsen er en erfaren golfspiller. Som mangeårig elitespiller har Jan stor erfaring med alle dele af spillet. Da han spillede bedst, var handicappet 0, og hans bedste resultat en sølvmedalje ved DM. Han kan lejlighedsvis stadig score i 70'erne. Som uddannet fotograf vil Jan stå for mange af Golfbladets videoer, ikke mindst i samarbejde med Ronnie Lindeskov omkring instruktionsvideoer.