Fuerteventura, der kan oversættes til ”stærk vind”, har meget andet end en evig brise at byde på. Den næststørste, men mindre kendte af de Kanariske Øer, gør sig fortjent til massevis af roser.

”Det blæser altid på Fuerteventura”. Uanset hvem jeg taler med, eller hvad jeg læser om Fuerteventura, er det tilbagevendende tema, vinden. For både strandgæsten og golfspilleren kan vinden være generende. Fx når man kommer op efter en kølig dukkert, eller når den fører ens golfbold out of bounds. Men som bekendt er den enes død ofte den andens brød, og mens vinden kan sabotere ens score på golfbanen, er den for surferne den absolut vigtigste ingrediens i deres sport. Fuerteventura kaldes også for ”Europas Hawaii”, og det er ikke uden grund. Surfere i alle skikkelser, både vind-, kite- og bølgesurfere valfarter til øen på grund af de ideelle forhold, som de tilbydes året rundt.

Husk solbriller og solcreme

Det er dog ikke kun surferne, der har fremragende forhold på Fuerteventura. Også os golfspillere kan hele året rundt spille i korte ærmer i behagelige 22-28 graders varme på ganske glimrende golfbaner. Tilmed er de 5 baner på øen alle markant billigere end på søsterøerne, Tenerife og Gran Canaria. Man kommer langt for 50-80 euro, mens man på førnævnte øer ofte skal over 100 euro for 18 hullers golf. Foruden de kortærmede poloer, er både solcreme og solbriller også nødvendigt at pakke ned i baggen, når turen går til Fuerteventura. Øen er nemlig den mest solsikre af De Kanariske Øer, og praler af at have næsten 3000 solskinstimer om året og kun meget lidt regn. Fuldstændig ideelle forhold for en vinterbleg dansker, der vil ned for at banke den værste vinterrust af svinget, inden forårssæsonen begynder herhjemme.

Fore!
For undertegnede foregik denne ”rustafbankning” på øens ældste bane, nemlig Fuerteventura Golf Club, der er placeret kun 10 min. kørsel fra lufthavnen i turistbyen Caleta de Fuste. At den er placeret i byen, skal man tage bogstaveligt, for i takt med turismens opblomstring, har banen siden sin fødsel i 2001 fået massevis af naboer. Hele vejen rundt på banen er der meget tæt på de til tider smalle fairways bygget feriehuse, og 3 gange skal man endog passere en let trafikeret vej for at komme fra green til næste teested. Det er dog ikke noget, som for alvor går ud over spiloplevelsen. Mest nervepirrende må det være for de mange solbadende, der ligger ved deres swimmingpools. For selvom de er forsøgt beskyttet af et 2-3 meter højt hegn, kan det næppe være nok til at sikre dem mod et besøg af en vildfaren lille hvid kugle i ny og næ. Heldigvis lavede jeg hverken buler eller ramte swimmingpools.
Alligevel blev min bold dog våd, da jeg skulle prøve kræfter med det vanskelige par 3 hul, 7., hvor en større sø hele vejen op til greenen på det 158 meter (fra gul tee) lange hul, gør udfordringerne fra tee store. Bag greenen er der tilmed en bunker til at samle de bolde op, der er slået med et eller to jern for meget. Herfra kan man så risikere at få et nervepirrende bunkerslag direkte tilbage mod vandet.

Fornemt besøg
Juan Catarineu har dog, til trods for nogle enkelte vanskelige huller som 7. hul, været i ganske tilforladeligt humør, da han satte stregerne til Fuerteventura Golf Club. Til trods for, at den kan betragtes som en mesterskabsbane, som havde fornemt besøg af European Tour i 2004, da den lagde græs til Spain Open, er det en ganske overkommelig opgave at spille for langt de fleste turister også. Par 72 banen måler fra gul tee 5850 meter (fra rød 4848 meter). Greens er hele vejen rundt forholdsvis store og velplejede. Faktisk er den gennemsnitlige greenstørrelse på 614 kvm2. Bortset fra de sidste to huller, er det en ganske flad bane, og dermed er det oplagt at få lidt motion ved at gå rundt. En buggy er absolut ikke nødvendigt, hvis man er fornuftigt gående. Lige så gode og fair som greens er, lige så ringe og urimelige er langt de fleste af banens i alt 67 bunkers. Der findes ikke mange sandskorn i de stenhårde bunkers, hvilket gør det endog meget vanskeligt at slå kontrollerede slag fra greenbunkers. Det er rent lotteri. Lidt ærgerligt for helhedsindtrykket af en bane, som ellers er i ganske fornuftig stand, og som er glimrende underholdning at spille.

Flere glimrende golfhuller
Foruden et meget smalt og udfordrende 2. hul og vandstrabadserne på 7., så er hul 9, 17 og 18 også interessante og erindringsværdige golfhuller. 9. hul er et kort par 4 hul, hvor det smukke hotel danner baggrundstapet. Hotellet er beliggende umiddelbart bag green. Hul 17 er et 440 meter langt par 5 hul med en højt beliggende green. Heldigvis bliver man for den høje puls og den højlydte pusten belønnet med en betagende udsigt over byen og Atlanterhavet. Efter man har puttet ud på 17., går turen videre op mod teestedet på hul 18. Her kommer man til rundens mest spektakulære drive. Højt hævet over fairway og green, har man på det 364 meter lange dogleg venstre hul mulighed for at komme i nærheden af green i første slag, hvis man har modet, heldet og så selvfølgelig dygtigheden til at kunne flyve bolden de ca. 250 meter, der er ned til området foran green. Det kræver dog, at man slår over en række pastelfarvede huse, og dermed er det for de fleste turistgolfere et dødsdømt og uforsvarligt projekt. Heldigvis kan man også vælge den mere sikre linje. Ca. 200 meter lige ud i en 90 graders dogleg, og derefter 150 meter ned mod en green, der er beskyttet af en enkelt bunker i højre side. Et ganske interessant hul at slutte runden af med, inden frokosten kan nydes i de luksuriøse omgivelser i klubhuset og hotelområdet, som faktisk er en oplevelse i sig selv. Det imponerende 5-stjernede luksushotel, Elba Palace Golf & Vital hotel, er bygget i en prangende haciendastil. Giv dig tid til at nyde en kop kaffe eller en kold øl i den smukke gårdhave midt i hotellet, der har adskillige tårnhøje palmer. Det kan anbefales. På vej ud kan man så lige slå vejen ind forbi hotellobbyen, for at besigtige den enorme lysekrone, der præger det kæmpe rum, hvor der i øvrigt også forefindes store palmer.

Jeg lovede roser

Ja, jeg lovede jo roser i starten af artiklen og til trods for, at Fuerteventura faktisk levede op til sit navn med halvstærke vinde det meste af ugen, da jeg besøgte øen, var det alligevel en særdeles positiv oplevelse. Øen har mere at byde på end en række ganske fornuftige golfbaner. Særligt strandene er formidable, og flere af mine mobilfotos ligner nærmest postkort fra det Caribiske øhav med kridhvidt sand og turkisblåt hav. Mange rejsebøger betegner da også strandene på Fuerteventura som Europas bedste. Særligt Dunas De Corralejo i øens nordøstlige hjørne er fantastisk. En nationalpark ud til havet, hvor bløde gyldne sandklitter skabt af sand, der er blæst de 100 km. over havet fra Sahara, skaber et naturparadis, som ikke ses magen til mange steder i verden. En skærende kontrast til store dele af resten af vulkanøen, der med sin ekstreme goldhed flere steder fremstår som et knoldet månelignende landskab. Noget, der faktisk også er ganske fascinerende, når man er vant til det regnfulde og pandekageflade Danmark.

DEL
Forrige artikelTre flotte baner samarbejder på Sild
Næste artikelSuperrunde af Nicolai Højgaard
Lasse er en af vores skribenter. Han er uddannet Cand.mag i idræt og samfundsfag og arbejder til daglig som gymnasielærer. Lasse er primært leveringsdygtig i rejseartikler fra alverdens destinationer. Lasse er naturligvis selv inkarneret golfspiller.