Cleveland har længe været kendt for deres produktion af wedges. Deres RTX 3 serie er utrolig populær, og nu kommer der en nye serie der siges at være endnu bedre. RTX 4 er ganske naturligt navnet på den nye serie, og den ser spændende ud. RTX 4 er udviklet til Clevelands tourspillere, men vi almindelige golfspillere får også muligheden for at få glæde af den nye teknologi.
RTX 4 er fjerde generation af Clevelands Rotex Face Teknologi, som giver wedgen mere spin og gør den en smule mere tilgivende ved fulde slag. RTX 4 kommer i fire forskellige udgaver. Tre af dem går igen fra den tidligere serie, men den nye XLOW grind skulle være utrolig effektiv omkring greenen.

RTX 4 serien har officiel premiere 15. september, og kommer i to forskellige overflader, Tour Satin og Black Satin. Loftet på køllerne
er fra 46 til 64 grader. Jeg blev tilbudt, at komme til Værløse Golfklub og prøve at slå med de nye Cleveland Wedges i forbindelse med, at klubben havde besøg at tourbussen, men et overbelastet knæ gjorde at jeg må udsætte oplevelsen lidt.
Prisen på RTX 4 serien bliver omkring 1.000 pr. wedge. Tjek Clevelands hjemmeside for yderlige detaljer.
Så snart RTX 4 serien for alvor kommer til landet er Golfbladet ude og teste om de er klar til at komme på listen over årets julegave ønsker

Forrige artikelTrist nyhed: Koepkas ‘offer’ mister et øje
Næste artikelThailand har mange ansigter
Avatar photo
Jan Olsen er en erfaren golfspiller. Som mangeårig elitespiller har Jan stor erfaring med alle dele af spillet. Da han spillede bedst, var handicappet 0, og hans bedste resultat en sølvmedalje ved DM. Han kan lejlighedsvis stadig score i 70'erne. Som uddannet fotograf vil Jan stå for mange af Golfbladets videoer, ikke mindst i samarbejde med Ronnie Lindeskov omkring instruktionsvideoer.