Siden finanskrisen ramte har det spanske boligmarked, herunder feriebolig-markedet, undergået en dramatisk udvikling. Markedet toppede ud i begyndelsen af 2007, og faldt derefter kraftigt i visse områder som Catalonien, Madrid og Andalusien (Costa del Sol) helt op til 50% i udvalgte områder. Vi skal helt frem mod slutningen af 2011 for at se en stabilisering indtræffe.

I de følgende år 2012-2015 begyndte udlændinge igen at købe ferieboliger i Spanien, og det store “lager” af bolig-projekter, der stod tilbage af enten færdige eller delvist færdige byggeprojekter, er gradvist blevet købt op, renoveret og solgt. En af de virksomheder, der har specialiseret sig i dette segment er dansk-ejede Siesta Homes, som siden 2011 har opkøbt adskillige projekter med samlet over 400 lejligheder, der ikke bare er blevet færdiggjort, men derimod opgraderet betydeligt, ud fra en helt klar strategi om at levere lækre ferieboliger i dansk kvalitet, og med et væld af faciliteter tilknyttet.

I det tidlige stadie (2012-2015) var det primært købere fra England, Norge, Sverige, Holland og Belgien der var i markedet for at gøre et godt køb, men nu hvor markedet er blevet mere konsolideret, er et stigende antal danskere også begyndt at rette blikket mod Spanien. På spørgsmålet om det er nu man skal købe feriebolig i Sydspanien svarer Morten Remo, ejer af Siesta Homes i Marbella “Selvom boligmarkedet nu er mere positivt, så er stigningerne fortsat moderate, og priserne ligger generelt ca. 30% under niveauet fra da markedet toppede i 2007. Som dansk ejendomsudvikler mærker vi tydeligt den stigende interesse fra det danske marked, og man kan fortsat få rigtig meget værdi for pengene” afslutter Morten Remo.

Costa del Sol er et mekka for golfspillere og en klassiker blandt Europas bedste golfdestinationer. Med et sandt overflødighedshorn af gode og velplejede golfbaner, det dejlige klima og golfbanerne, der ligger som perler på en snor. Costa del Sol er med mere end 50 golfbaner en af de ældste og samtidig en af de absolut bedste golfdestinationer i Europa. En klassiker og et kraftcenter på det europæiske golflandkort. Og det er svært ikke at blive begejstret for dette hjørne af Europa, som har så meget at byde på. Fra Malaga i øst til Gibraltar i vest ligger golfbanerne over alt, og området har da også med rette fået tilnavnet Costa del Golf.

Forrige artikelBrug dine bonuspoint på opgradering på flyrejsen
Næste artikelI Absalons fodspor på Rügen
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.