Tiger Woods’ comeback fortsætter; valgt til Furyks Ryder Cup hold

Jim Furyk har udpeget tre af sine fire wild cards. Ikke overraskende blev det øjeblikkets varmeste spiller, Bryson DeChambeau, der har vundet de to første slutspilsturneringer på PGA Tour.

Lige så ventet var det, at Tiger Woods ville gøre comeback efter han er vendt så stærkt tilbage til verdensscenen. Det tredje wild card faldt til Phil Mickelson, der kan sætte rekord som USA’s mest vindende spiller nogensinde.

Det fjerde og sidste wild card uddeler Jim Furyk på mandag, og baseret på de seneste uger er Tony Finau storfavorit til at få det, men han bliver holdt på pinebænken en lille uge endnu.

Tiger Woods var oprindeligt udpeget til vice-kaptajn, men den rolle overtages nu af Matt Kuchar, Zach Johnson og David Duval.

Thomas Bjørn udpeger sine fire wild cards på onsdag kl. 15.

Forrige artikelMatt Wallace vandt Made in Denmark efter omspil
Næste artikelBjørns chok: Vælger Sergio Garcia til Ryder Cup holdet
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.