Jorge Papa, hvis efternavn kombineret med hans udstråling har givet ham øgenavnet ’Paven’, har arbejdet med golf, fra han var 18. Han har været ansvarlig for udviklingen af Morgado Golf med banerne Morgado, åbnet 2003, og Alamos, åbnet 2006, lige fra starten.
Derfor var han også en del af de knap tre år, hvor finanskrisen fra 2008 truede stedets eksistens.
– At komme ud af de problemer gjorde, at vi blev klar over, hvilken service der var nødvendig, og hvilke tiltag der ville gøre os attraktive, fortæller han.
– 60% af vore gæster kommer fra Storbritannien, men et tiltagende antal fra Skandinavien.
Her er vi afhængig af gode flyforbindelser til Faro, og derfor er det vigtigt, at Norwegian for tiden satser på Algarve. Vi ved, at danskerne, som for tiden udgør 6-8% af vores gæster, der i år vil spille ca. 67.000 runder på de to baner, foretrækker god plads, så vi har udvidet driving range og putting green betydeligt, og samtlige vores hotelværelser er meget rummelige.
– Desuden ved vi, at danskerne helst vil spille hver dag, så i vores pakker har vi to greenfees på tre dage og fem greenfees i en uges ophold.
– Vi har et perfekt produkt for skandinaver. En anelse dyrere end Spanien, men til gengæld bedre, hævder Jorge Papa.

Forrige artikelTo lækre Algarvebaner
Næste artikelBjørn nr. 12, ‘ny’ italiener vandt i Kenya
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.