Den sydafrikanske golfstjerne Charl Schwartzel er færdig for resten af sæsonen på grund af en håndledsskade. 34-årige Schwartzel har ikke spillet siden april, og han trak sig fra både PGA Championship og US Open kvalifikationen. Efterfølgende skrev han på Twitter, at han holder pause resten af sæsonen for at give håndleddet mulighed for at hele. ”Det er meget frustrerende, men med en lang karriere foran mig, vil jeg få dette ordnet og jeg ser frem til at gøre comeback,” skrev han.
Håndledsskader er ganske almindelige blandt golfspillere og vores egne Anders Hansen og Thorbjørn Olesen har haft lignende skader, der holdt dem ude i længere perioder.

Forrige artikelGolfbladet – Juli 2019
Næste artikelFrederikshavn får støtteforening
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.