Som optakt til den forestående golfsæson havde Volstrup Golfklub indkaldt til medlemsmøde torsdag d. 6. marts. På dagsordenen var blandt andet foredrag om de nye golfregler, der trådte i kraft fra nytår – og som betyder flere markante ændringer for spillerne. Om det var foredraget eller tilbuddet om gratis stegt flæsk, der trak mest vides ikke, men i hvert fald var restauranten fyldt til bristepunktet med imponerende 160 medlemmer.

John Kjærgaard, der er medlem i naboklubben Hjarbæk Fjord Golfklub, holdt et spændende og lærerigt indlæg om de nye golfregler, og efterfølgende orienterede klubbens næstformand Hans Mikkelsen om løst og fast fra klubben. Som supplement hertil fortalte Carsten Oddershede om det nye sportsudvalg, der er blevet nedsat i Volstrup Golfklub, og som skal samle alle de forskellige turneringshold i klubben – dørene er åbne på disse hold til både nuværende og nye medlemmer.

Forrige artikelLucas i kvartfinalen
Næste artikelFighting Lucas med gylden putter eliminerede Tiger Woods
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.