De nye regler giver anledning til stor aktivitet i mange af landets klubber. Nogle har mange regelaftener i vinterens løb, mens andre har et eller to foredrag, og atter andre prøver at finde anderledes måder at sikre på, at medlemmerne er ordentligt rustet til sæsonstarten.
I Hjortespring GK har man et godt samarbejde med Herlev Teaterbio. Derfor holder man fx generalforsamling der, og derfor var det nærliggende at invitere medlemmerne i biografen til gennemgang af de nye regler med slides og forklaringer af medlemmerne af dommer- og regeludvalget, Søren Mortensen og Ken Thalund.
På den første af to gratis aftener mødte omkring 200 frem, og den anden trak mere end 160, der i øvrigt ikke bare kunne nyde de røde luksusstole, men også lidt at drikke og en lommeguide til reglerne.
På billedet er deltagerne ikke på vej ind eller ud af biografen. De er ved at øve sig på de nye dropperegler!

Forrige artikel2018 blev et år med store lynglimt
Næste artikelLucas Bjerregaard skal spille Masters
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.