Positiv opdatering fra European Tour og Challenge Tour og dansk føring på ECCO Tour.

Challenge Tour spiller i Prag, og her er danskerne kommet endog rigtigt godt fra start. I skrivende stund er der seks danskere i top10, og Benjamin Poke er på andenpladsen efter en runde i 66 slag (-6). De øvrige i top30 lige nu er Martin Leth Simonsen (8), Rasmus (8, billedet) og Nicolai Højgaard (18), Mark F. Haastrup (18) og Martin Ovesen (26). Følg livescoring her.

Lasse Jensen er kommet ind i British Masters og slår ud på eftermiddagsholdet ligesom Joachim B. Hansen. Søren Kjeldsen er på banen og aktuelt i -2 på delt 14. plads med fire huller tilbage. Jeff Winther er i +1 som nr. 40. Følg livescoring her.

I Made in Denmark Qualifier i Silkeborg-Ry, hvor man blandt andet spiller om tre pladser i Made in Denmark om to uger, har Mathias Gladbjerg langt sig i spidsen i -10 efter to runder i 67 slag. Nikolaj E. Nissen har gået to gange 68 og er aktuelt på delt 3. plads og veteranen Thomas Nørret spiller sig pænt op ad, og er aktuelt delt nr. 6. Følg livescoring her.

Forrige artikelLokal føring i MID-kval
Næste artikelThomas Bjørn på krykker
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.